H&M åbner i Københavns Lufthavn
D. 26. maj åbner den første H&M-lufthavnsbutik. Et specielt tilpasset airport-sortiment gør udvalget af mode og kvalitet til bedste pris helt unikt.
Butikken er den første H&M-butik af sin art, der er placeret efter security check i en lufthavn. Sortimentet er skabt ud fra en idé om, hvilke varer der er aktuelle, når man skal på ferie eller forretningsrejse. Derfor vil passagererne opleve en butik, der har udvalg af H&M's forskellige kollektioner - fra basics og badetøj til klassiske damekollektioner og eksklusive habitter til herrer.