Honeywell skuffer på salget men løfter EPS-prognoser

Udgivet den 18-10-2013  |  kl. 13:45  |  

Den amerikanske industrikoncern Honeywell har i regnskabet for tredje kvartal fremlagt et skuffende salg, men koncernen løfter alligevel den nedre del af EPS-forventningerne til 2013, hvilket dog ikke er den store overraske for analytikerne.

Honeywell fik et salg på 9,65 mia. dollar i tredje kvartal, hvilket er klart svagere end analytikernes forventning på 9,91 mia. dollar ifølge Bloomberg News. Honeywell havde selv ventet et salg i tredje kvartal mellem 9,8-10,0 mia. dollar. Honeywell skriver, at det svage salg har afsæt i forsinkelsen vedrørende opkøbet af Intermec samt lavere salg i forsvarssystemenheden.

Honeywell venter nu en EPS-indtjening på 4,90-4,95 dollar per aktie, hvor den tidligere prognose var på 4,85-4,95 dollar per aktie.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder