HSBC: Bundesbank vil fastholde nuværende rentesatser

Udgivet den 18-07-1997  |  kl. 11:04  |  

London--18. juli--NetPosten--Det kommende Bundesbankmøde vil blive fulgt med mere end sædvanlig interesse grundet den seneste tids svækkelse af DEM overfor dollar. Dette skriver det internationale finanshus HSBC i sin ugentlige markedskommentar. HSBC venter dog ikke selv en renteændring.

Derudover skal Bundesbank tage stilling til M3-udviklingen for første halvår. Faktum er, at til trods for M3-tallet for årets første 5 måneder har ligget væsentligt over target på 3,5-6,5 pct. stigning, har Bundesbank kunne registrere en stærkt stigende opsparingskvote, som muligvis vil fortsætte og dermed generere overskudslikviditet.

Den eksplosive udvikling i det toneangivende aktieindeks, DAX, ventes ikke at blive et centralt tema på mødet. Det til trods for, at DAX er steget 45 pct. siden årsskiftet, og dermed efter fleres opfattelse opbygger en uønsket kapitalophobning. Imidlertid udgør aktieinvesteringer kun en lille del af den samlede opsparing, påpeges det.

Det, som derimod ventes at blive et centralt tema, er risikoen for, at markedet mister tiltroen til et lav-inflationsamfund, hvilket vil føre til stigende renter. Denne udvikling vurderer HSBC dog som udsandsynlig på mellemlangt sigt, selvom tyske obligationer - Bunds - ventes at blive svækket en smule overfor amerikanske obligationer i 1998 - dog ventes der ikke et massivt frasalg af Bunds . Dette begrundes med ønsket om en fortsat stram tysk finanspolitik og fortsat øget konkurrence på markedet generelt, som vil holde inflationen nede.

Hvad Bundesbank vil foretage sig for at understøtte DEM er uvist, men det er fortsat ingen fundamentaløkonomiske forhold, som berettiger til en forhøjelse af de ledende rentesatser til styrkelse af DEM. Den svage DEM-position ventes ikke at skade de erhverv, som er baseret på importerede råvarer, eftersom de relative lave lønstigninger vil opveje effekten, således at omkostningsudviklingen i industrien fortsat holdes konkurrencedygtig.

På denne baggrund vurderer HSBC, at Bundebank vil holde renterne uændret, på trods af, at de korte pairer er særdeles volatile over for DEM-udviklingen - mundtlig intervention synes således mest sandsynlig fremover.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi
09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening