HTS spår 20.000 nye servicejob i år
Antallet af job i servicesektoren vil stige 20.000 alene i år. Det forventer erhvervsorganisationen HTS i en ny prognose, skriver Børsen onsdag.
- Servicebranchen er inde i en meget positiv gænge, og vi kan se frem til en massiv jobvækst i år, siger cheføkonom i HTS, Jens Brendstrup. Det er især virksomheder inden for forretningsservice som IT- og strategirådgivning, der lukker dørene op for nye medarbejdere.
Også i detailhandlen ventes der fremgang, mens industrien står i stampe, lyder det fra HTS, der repræsenterer handel-, transport- og serviceerhvervene.