Hundredvis af klimademonstranter anholdt på aktionsdag

Udgivet den 07-10-2019  |  kl. 20:09  |  

Hundredvis af klimaaktivister er mandag blevet anholdt i flere større byer rundt om i verden.

I London er 276 aktivister fra bevægelsen Extinction Rebellion ("Oprør mod Udryddelse") anholdt, oplyser politiet.

Tusindvis af mennesker var med til at blokere adskillige veje og en bro i den britiske hovedstad.

Aktivisterne kræver "handling lige nu, ikke i 2050 eller endda i 2025", lyder det fra den britiske del af Extinction Rebellion. Den vil have, at nogle regeringers løfte om "netto-nul-udledninger" af CO2 skal ske allerede i 2025.

Mandag er første dag i en to uger lang kampagne, som Extinction Rebellion har sat i værk. Aktivisterne kræver, at regeringer tager truslen fra klimaforandringer mere alvorligt og handler derefter.

En fællesnævner for flere af protesterne rundt om i verden var, at de forstyrrede trafikken ved vigtige knudepunkter eller fandt sted ved regeringskontorer.

I den hollandske hovedstad, Amsterdam, anholdt politiet omkring 90 demonstranter, der afviste at forlade en vejspærring, de havde opstillet på en travl vej i den centrale del af byen.

I den tyske hovedstad, Berlin, havde omkring 2000 aktivister indtaget Potsdamer Platz, hvor de satte sofaer, borde, stole og potteplanter op på den travle plads. Ifølge Berliner Morgenpost var den store rundkørsel midt i byens centrale Tierpark, Grosser Stern, i en periode blokeret af aktivisterne.

Tidligere på dagen havde omkring tusind aktivister gået i optog fra forbundskansler Angela Merkels kontor til en af byens store parker, Tiergarten, hvor de slog sig ned.

Også i New Zealands hovedstad, Wellington, og i storbyen Sydney i Australien var der meldinger om rundt regnet 30 anholdelser i hver af byerne.

Extinction Rebellion havde på forhånd varslet aktioner i omkring 60 byer rundt om i verden.

I København var der ikke umiddelbart meldinger om klimademonstrationer.

/ritzau/dpa

Redaktion

Tags:  Storbritannien❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tyske Kion fik medvind af Nvidia - fransk ISS-konkurrent blev tørret
17:05 Tirsdagens aktier: Demant gik frem på analysenyt mens Novo blev presset af "gamle" data
17:00 Tirsdagens obligationer: Flere ledige stillinger i USA pressede renten op
16:02 Norsk tankrederi går til vejrs i forventning om håndsrækning fra sanktioner
15:40 USA/åbning: Techaktier fortsætter frem - denne gang på nyt fra Nvidia
14:33 Wall Street indleder året med appetit på solenergi
13:27 USA/tendens: Lunken start forude - Nvidia i hopla på topchefs fremtidsudsigter
12:10 Europa/aktier: Samarbejde med Nvidia løfter Kion - Next stiger på julehandlen
11:44 Matas-topchef: Væksten i de fysiske butikker er den store glædelige overraskelse
11:34 Obligationer/middag: Europæisk inflation gav en krusning i renten
11:31 Aktier/middag: Novo lider fortsat under fedmedata mens Matas er dagens stjerne
11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank
11:00 Europæisk arbejdsløshed var igen 6,3 pct. i november
10:57 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
10:55 Kion vil optimere varelagre med AI og belønnes med topplacering i Europa
10:39 Nvidia ved CES 2025: Ny grafikkortserie og AI til biler blandt højdepunkterne
09:34 ISS falder efter skuffende vækstal fra fransk rival
09:31 Matas ser bedre 2024/25 efter godt tredje kvartal