Hurtigt bredbånd er en vigtig forudsætning for bosætning

Anne Mette Møller, adm. direktør i Netplan.

Som aktiv boligsøgende kan vi have forskellige præferencer i forhold til det kommende sted, vi bosætter os. Dog er der flere forhold, vi tager for givet, så som adgang til koldt og varmt vand, elektricitet og en fysisk adgangsvej til boligen. Men også en lynhurtig internetforbindelse er blevet et af danskernes minimumskrav til en kommende bolig, og det er der mange gode grunde til.

Vi er et af verdens mest digitaliserede lande, hvor langt den største del af kommunikationen med det offentlige foregår over nettet. Ligegyldigt hvor vi geografisk bosætter os, forventer vi at kunne tilgå vores arbejde, udføre hjemmeopgaver i forbindelse med undervisning, spille games online og selvfølgelig streame alle de nye serier og film, når vi ønsker det. Alt sammen forudsætter, at der er adgang til en lynhurtig internetforbindelse.

For 10 år tilbage var nem adgang til strand en topprioritet for feriehuse, i dag er det adgang til internettet. Med andre ord er internettet blevet en kritisk national infrastruktur, som adskillige samfundsmæssige ydelser beror på.

100 procent dækning

I dag har 91 procent af alle boliger og virksomheder adgang til mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. For bare fem år siden var det kun 63 procent. Den danske regering har en målsætning om, at der skal være 100 procent dækning i 2020, men selv om vi er tæt på, går det langsomt med at få koblet de sidste boliger og virksomheder på en hurtig forbindelse.

De fleste steder inde i byerne er der kommet god dækning, men når vi bevæger os lidt uden for byskiltene, er der fortsat mange tusinde adresser, som har så dårlige internetforbindelser, at de reelt ikke slår til for selv de mest basale ting på nettet.

For virksomheder kan det have den konsekvens, at den digitale forretningsudvikling er helt udelukket, ja selv lovpligtige indberetninger kan være udfordret. Som borger kan man blive afskåret for muligheden for at arbejde hjemme, eller ens børn har svært ved at lave lektier digitalt.

Flere og flere ældre og kronikere kommunikerer via en skærm med sygeplejersker og andet sundhedspersonale derhjemme som et alternativ til fysisk transport, men også dette kræver en kraftig forbindelse.

Landdistrikterne prioriteres ikke

Meget tyder på, at målsætningen om en 100 procent dækning til næste år ikke bliver opfyldt og hvorfor så ikke det? Hele teleområdet blev liberaliseret i 90'erne, og det blev besluttet, at markedet alene skal stå for udrulningen af digital infrastruktur. Men det er langt fra altid, at det er en god forretning for teleselskaberne at anlægge bredbånd ude i landdistrikterne, idet der kan være langt mellem husene, så her prioriteres markedet ikke først.

Som en hjælp til disse områder har den danske regering nedsat en bredbåndspulje på 100 millioner kroner om året frem mod 2020, samt gjort udgifterne til at etablere en bredbåndsforbindelse fradragsberettiget under boligjobordningen.

Bredbåndspuljen kan søges af både private og virksomheder, der har en forbindelse, der ikke kan levere mere end 10 Mbit/s download eller 2 Mbit/s upload, og som ikke befinder sig inde i en by i en bykommune. Det kræver, at man er flere, der går sammen i et område, og at man er villig til at betale 4.000 kroner i egenbetaling. I 2018 fik 4.602 adresser en bredbåndsforbindelse med tilskud fra bredbåndspuljen.

Hvis man laver en aftale direkte med en udbyder af bredbånd, er det muligt at trække op til 12.000 kroner fra af de udgifter, der er forbundet med anlægsomkostningerne, efter at regeringen i 2017 besluttede at gøre boligjobordningen permanent.

Selv om beløb i den størrelsesorden kan lyde af meget for noget, vi allerede burde have adgang til, kan det alligevel være en god investering at sætte i sin bolig, også selv hvis man ikke man er flittig bruger på internettet. Der er nemlig meget, der tyder på, at det er nemmere at sælge sin ejendom den dag, det måtte blive aktuelt.