Høje forbrugerpriser fortsætter: Danmark er dyrest i Europa
Danmark er det dyreste land i EU målt på forbrugerpriserne.
Det viser en opgørelse fra Eurostat, der har sammenlignet forbrugerpriserne for 2023 på tværs af EU-landene, ifølge Arbejdernes Landsbank cheføkonom, Jeppe Juul Borre.
I 2023 var det danske prisniveau 45 pct. højere end gennemsnittet, hvilket var nok til en førsteplads. Herefter følger Irland, Luxembourg og Finland.
- Hvis man føler, at det er dyrt at handle i Danmark, så er der noget om snakken. Den her friske opgørelse viser, at Danmark i 2023 stod allerøverst på ranglisten over forbrugerpriserne i EU. Og det er altså ikke nogen ny tendens, men har været tilfældet i mange år, siger Jeppe Juul Borre i en kommentar.
I 2024 er den danske inflation til gengæld tiltaget mindre end i de øvrige EU-lande.
- Det betyder med andre ord, at priserne lige nu bevæger sig langsommere i Danmark, end de gør andre steder i Europa, fastslår cheføkonomen.
Det høje prisniveau skyldes ifølge Arbejdernes Landsbank, at Danmark har et højere velstandsniveau, hvilket medfører højere lønningerne og dermed også priser. Samtidig bidrager afgifter og moms, som er medregnet i opgørelsen, også til førstepladsen.
Endvidere har danskerne også et forbrug, der er over gennemsnittet i EU.
I den nedre ende af opgørelsen lå Bulgarien, Rumænien og Polen.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›