IC Companys udnævner ny direktør

Udgivet den 06-08-2008  |  kl. 09:26  |  

IC Companys har udnævnt Anders Cleeman til Executive Brand Officer og medlem af direktionen. Han vil få ansvaret for mærkerne InWear, Jackpot, Matinique, Cottonfield, Part Two, Saint Tropez og Soaked in Luxury, og tiltræder den nye stilling 15. august 2008. Anders Cleemann kommer fra en stiiling som Brand Director for tøjmærket Part Two.

- I ledelsen er vi glade for, at Anders Cleemann har accepteret stillingen som Executive Brand Officer. Anders Cleemann har i samarbejde med brandorganisationen siden 2005 revitaliseret brandet Part Two og har samtidig skabt en markant resultatforbedring i brandet. Han har dermed demonstreret, at han forstår at kombinere det kommercielle med det kreative. Netop denne kompetence forventer vi i høj grad vil kunne bidrage til en fortsat udvikling og resultatfremgang i vores brands, siger bestyrelsesformand Niels Martinsen.

/lk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder