Indberetning af ledelsens transaktioner med ALK-Abelló A/S' B-aktier og tilknyttede værdipapirer
ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF): I henhold til artikel 19 i EU forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (markedsmisbrugsforordningen), følger hermed indberetning af ledende medarbejderes transaktioner som beskrevet nedenfor:
Bestyrelsen har tidligere tildelt aktieoptioner og performance-aktier i ALK-Abelló A/S, jf. selskabsmeddelelse nr. 7/2018 og nr. 8/2018 af 20. marts 2018. Retten til performance-aktier og aktieoptioner samt fastsættelse af det endelige antal, der skal tildeles, kan opnås i marts 2021 under forudsætning af, at ALK opnår de forud aftalte målsætninger for optjening, samt at ansættelsesforholdet i ALK-koncernen ikke er sagligt opsagt fra selskabets side eller ophævet.
De endelige beregninger er nu foretaget, og den endelige tildeling af aktieoptioner og levering af performance-aktier har fundet sted som anført i vedhæftede pdf.
Bemærk venligst, at for det særlige incitamentsprogram - det aktiebaserede engangsprogram - vil den samlede vederlæggelse på udnyttelsestidspunktet for aktieoptioner respektive tildelingstidspunktet for performance-aktier aldrig kunne overstige en samlet værdi på 300 % af den pågældende modtagers årlige faste vederlag for 2018. Det betyder, at det beløb, der er angivet under den endelige tildeling af aktieoptioner, er den maksimale gevinst. Det endelige antal aktieoptioner fastlægges ved udnyttelse.
ALK-Abelló A/S
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, mobil 3050 2014
Disse oplysninger er oplysninger, som ALK-Abelló A/S er forpligtet til at offentliggøre i henhold til EU's markedsmisbrugsforordning.
Om ALK
ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.400 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.
Vedhæftet fil
\Hugin