Rheinmetall får banket kursmålet i vejret efter tysk valg

Udgivet den 24-02-2025  |  kl. 10:32  |  

Den tyske våbenproducent Rheinmetall har fået banket kursmålet helt i vejret af den schweiziske storbank UBS, som ser stort potentiale i aktien efter afgørelsen af det tyske valg.

Det nye kursmål lyder på 1208 euro, hvilket indikerer et potentiale på 35 pct. i forhold til fredagens lukkekurs. Det er samtidig det højeste kursmål blandt alle analytikere, der figurerer i Bloombergs opgørelse.

UBS ser mulighed for at den nye regering i Tyskland anført af Friedrich Merz kan finde forskellige værktøjer til at hæve forsvarsudgifterne - herunder at aktivere en nødklausul, som vil muliggøre Tyskland at overskride den gældsbremse, som er fastsat af forfatningen.

Gældsbremsen betyder, at forbundsregeringen ikke må låne mere end 0,35 pct. af bnp. Der er dog indskrevet en nødklausul, som kan vedtages ved simpelt flertal, der tillader regeringen af overskride grænsen i tilfælde af ekstraordinære situationer.

Rheinmetall-aktien stiger mandag formiddag 3,1 pct. til 922,20 euro.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯