Indkaldelse til ordinær generalforsamling i SSBV-Rovsing A/S

Udgivet den 09-10-2014  |  kl. 21:44  |  

    INDKALDELSE OG DE FULDSTÆNDIGE FORSLAG For den ordinære generalforsamling i SSBV-Rovsing A/S     Bestyrelsen i SSBV-Rovsing A/S indkalder hermed til ordinær generalforsamling i SSBV-Rovsing A/S (Selskabet) fredag den 31. oktober 2014 kl. 12.00    hos SSBV-Rovsing A/S, Dyregårdsvej 2, 2740 Skovlunde   med følgende dagsorden:   1.       Ledelsesberetningen om selskabets virksomhed i det forløbne år 2.       Fremlæggelse af årsrapport for 2013/14 3.       Godkendelse af resultatopgørelse og status samt beslutning om decharge til bestyrelse og direktion 4.       Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 5.       Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktier 6.       Beslutning om overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion 7.       Valg af bestyrelse 8.       Valg af revisor 9.       Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer 9.1.     Bemyndigelse til bestyrelsen til udstedelse af tegningsoptioner til bestyrelse og/eller medarbejdere. 9.2.     Bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje selskabets aktiekapital som påkrævet som følge af udnyttelsen af bemyndigelsen foreslået under pkt. 9.1.     Ad 1-4: Ledelsesberetning, fremlæggelse og godkendelse af årsrapport samt resultatdisponering samt decharge til bestyrelse og direktion Bestyrelsen foreslår, at årsrapporten godkendes som fremlagt og at der meddeles decharge til bestyrel-sen og direktionen. Bestyrelsen foreslår, at årets underskud på DKK 8.993.000 dækkes ved overførsel fra reserven ”Overkurs ved emission”.   Ad 5: Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktier Bestyrelsen anmoder ikke om nogen bemyndigelse til køb af selskabets egne aktier.   Ad 6: Beslutning om overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion Bestyrelsen stiller forslag om, at der ikke foretages ændringer i de overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion. De overordnede retningslinjer er tilgængelige på www.rovsing.dk under menupunktet Investor Relations.   Ad 7: Valg af bestyrelse Bestyrelsen stiller forslag om, at følgende personer genvælges til bestyrelsen:   Greg Sims Pieter v. Duijn Christian Hvidt Johannes Rovsing Karl Kristian (Kalle) Hvidt Nielsen   Det nuværende bestyrelsesmedlem Søren Anker Rasmussen ønsker ikke at genopstille til bestyrelsen grundet pension. Med henblik på at få tilført flere kompetencer med en teknisk ledelsesmæssig baggrund vil Johannes Rovsing som aktionær indstille civilingeniør, MBA Henrik Elbæk Pedersen som nyt bestyrelsesmedlem. Oplysning om baggrund og kompetencer for de kandidater der stiller op til genvalg, kan findes på side 53-55 i årsrapporten for 2013/14 mens oplysning om baggrund og kompetencer for Henrik Elbæk Pedersen er tilgængelige på www.rovsing.dk under menupunktet Investor Relations\Generalforsamling 2014.   Ad 8: Valg af revisor Bestyrelsen foreslår, at BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab genvælges.   Ad 9: Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærer Jf. vedtægternes pkt. 6.1 udløb bestyrelsens bemyndigelse til at udstede op til nominelt DKK 2.000.000 aktietegningsoptioner (warrants) d. 17. december 2013. Samme dato udløb bestyrelsens bemyndigelse jf. vedtægternes pkt. 6.2 til at forhøje selskabets aktiekapital med op til nominelt DKK 2.000.000 som påkrævet som følge af udnyttelsen af bemyndigelsen i vedtægternes pkt. 6.1. Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen får nye bemyndigelser, som svarer til de udløbne bemyndigelser. Vedtægternes pkt. 6.1 og 6.2 får således samme ordlyd som de tidligere pkt. 6.1 og 6.2, bortset fra, at datoen 17. december 2013 i pkt. 6.1 ændres til 31. oktober 2019. Vedtægternes pkt. 6.4 udgår.     Vedtagelse Vedtagelse af de under dagsordenens pkt. 2-4 og 6-8 stillede forslag kræver, at forslagene vedtages med simpelt stemmeflertal, jf. Selskabslovens § 96. Vedtagelse af de stillede forslag jf. dagsordenens pkt. 9.1 og 9.2 kræver mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen.   Aktiekapital og stemmer Selskabets aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet nominelt DKK 14.155.925,55 fordelt på aktier á nominelt DKK 0,05, der hver giver ret til én stemme på generalforsamlingen.   Adgang, fuldmagt og brevstemmer I henhold til vedtægternes pkt. 10.2 fastlægges en aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen i forhold til de aktier, som aktionæren enten er blevet noteret for i ejerbogen eller for hvilke aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse på registreringsdatoen, som er 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Kun personer, der er aktionærer på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.   Registreringsdatoen er fredag d. 24. oktober 2014 kl. 23:59. Deltagelse i generalforsamlingen kræver tillige, at aktionæren har anmodet om et adgangskort senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse. Adgangskort udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen eller som på dette tidspunkt har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse til Selskabets ejerbogsfører Computershare A/S. Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal således anmode om adgangskort senest den 27. oktober 2014 kl. 23.59. Adgangskort kan bestilles via e-mail til cla@rovsing.dk, på tlf. 44 200 800 eller ved fremsendelse af tilmeldingsblanket. Aktionærer, der forventer ikke at kunne være til stede på generalforsamlingen, kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af aktionæren udpeget person, der deltager på generalforsamlingen. Fuldmægtigen skal ligeledes anmode om adgangskort senest tre dage før generalforsamlingen, dvs. senest den 27. oktober 2014 kl. 23:59 samt kunne fremlægge en skriftlig, dateret fuldmagt. Aktionærer kan udpege en fuldmægtig via e-mail til cla@rovsing.dk eller ved fremsendelse af fuldmagtsformular i udfyldt og underskreven stand til Rovsing A/S, Dyregårdsvej 2, 2740 Skovlunde. Fuldmagter skal være Selskabet i hænde senest den 27. oktober 2014 kl. 23.59. Aktionærerne kan afgive deres stemme forud for generalforsamlingens afholdelse ved at afgive brevstemme. Såfremt aktionæren vælger at afgive brevstemme, returneres brevstemmeblanketten i udfyldt og underskreven stand, så den er Selskabet i hænde senest den 29. oktober 2014, kl. 23.59 enten per fax 44 200 801, almindelig post eller e-mail cla@rovsing.dk.   Spørgsmål fra aktionærerne Aktionærerne kan stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om dagsordenen og dokumenter vedrørende generalforsamlingen. Skriftlige spørgsmål skal sendes senest den 30. oktober 2014 til følgende e-mailadresse: cla@rovsing.dk.   Adgang til dokumenter Indkaldelsen indeholdende dagsordenen med de fuldstændige forslag, oplysninger om de nye nominerede kandidaters baggrund og kompetencer, årsrapporten for 2013/14, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen samt blanket til tilmelding, afgivelse af fuldmagt eller brevstemme vil senest fra den 9. oktober 2014 blive gjort tilgængelige på selskabets hjemmeside www.rovsing.dk under menupunktet Investor Relations. Rovsing A/S' årsrapport for 2013/14 er blevet udsendt til aktionærer og andre interesserede, der har bestilt årsrapporten. Årsrapporten kan rekvireres ved henvendelse til Selskabet på e-mail: cla@rovsing.dk. Navnenoterede aktionærer, der har ladet sig registrere med e-mail i ejerbogen, får automatisk tilsendt indkaldelse med tilhørende tilmeldings-, fuldmagts- og brevstemmeblanket til generalforsamling.     9. oktober 2014     SSBV-Rovsing A/S Bestyrelsen      BILAG Blanketter til bestilling af adgangskort, fuldmagtsafgivelse og brevstemmeafgivelseVedhæftede filer:Meddelelse186_indkaldelseGF2014.pdf

Udgivet af: NPinvestordk