Industri sagsøger musik-site

Udgivet den 10-07-2003  |  kl. 11:53  |  

Den amerikanske musikindustris organisation, RIAA, oplyste onsdag, at de har lagt sag an mod det spanske musik-site Puretunes.com.

Puretunes.com blev lanceret i maj måned, og selskabets advokat forklarede i maj til Reuters, at selskabet overholdte spanske copyright-love.

Sagen mod Puretunes er anlagt i USA, da selskabet ifølge organisationen sælger amerikanske produkter til amerikanske borgere.

Matt Oppenheim, der er vicedirektør i Recording Industry Association of America (RIAA), oplyser, at musikindustrien kræver erstatning for downloadet musik hos det spanske website.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder