Indvandrere har udsigt til fattigdom som pensionister

Udgivet den 30-12-2008  |  kl. 13:36  |  

En stor del af landets indvandrere og efterkommere kan se frem til at være blandt de absolut fattigste, når de bliver folkepensionister. Det viser en ny undersøgelse af befolkningens pensionsopsparing, foretaget af ATP.

Mens otte ud af ti etniske danskere lægger penge til side til alderdommen ud over den lovpligtige ATP-indbetaling, gør det samme sig kun gældende for fire ud af ti indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

For den resterende del af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande – altså seks ud af ti – er situationen, at de enten slet ikke sparer op til pension eller kun sparer op til pensionstilværelsen i ATP, som er lovpligtig for alle lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomst.

Undersøgelsen, der bygger på oplysninger om samtlige pensionsindbetalinger i løbet af 2006, viser, at de indvandrere, der lægger penge til side til alderdommen, sparer meget mindre op end de etniske danskere. Blandt de, der i 2006 sparede op ud over ATP, lagde indvandrerne i gennemsnit 24.000 kr. til om pension og samfund

Mange indvandreres pensionsproblemer forstærkes nemlig af, at de ikke vil få ret til fuld folkepension, når de bliver pensionister. De vil få tildelt en såkaldt brøkpension.
Den står i forhold til, hvor længe de har været i Danmark. For at få fuld folkepension er hovedkravet, at man harboet fast i landet i mindst 40 år, fra det fyldte 15. år til det fyldte 65. år. Har man boet her kortere tid, får man en tilsvarende mindre folkepension.

/csh

Udgivet af: NPinvestordk