Ingen dårlige hårdage koster Hollande dyrt - citat
Frankrigs præsident, François Hollande, er kommet i vælten, efter at det er kommet frem, at hans personlige frisør har en månedsløn på 10.000 euro, som bliver betalt af det offentlige.
Offentliggørelsen af kontrakten med frisøren, navngivet som "Olivier B.", har udløst stridigheder over de ekstravagante udgifter til en socialistisk præsident.
Det skriver The Guardian.
- Jeg forstår spørgsmålene, og jeg kan forstå, at der er hårde domme (...) Alle får ordnet deres hår, ikke? Denne frisør måtte opgive sin salon, og han er tilgængelig døgnet rundt, sagde talsmand for regeringen Stephane Le Foll, da han bekræftede frisørens løn på 9895 euro om måneden.
Den franske ugeavis Le Canard Enchaîné, som offentliggjorde frisørens kontrakt, kunne desuden oplyse, at frisøren, i tillæg til sin løn, var berettiget til boligydelse og andre familieydelser.
Frisøren har aldrig en stand-in til at erstatte ham, og kravene til ham var så skrappe, at han var gået "glip af sine børns fødsler". Frisøren har været ansat, siden Hollande tiltrådte, og han har ledsaget ham på de fleste af præsidentens udlandsrejser.
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯