Ingen opgradering til Windows Phone 7
Som computerbruger er man vant til at maskinen kan opgraderes hver gang der kommer en ny version af Windows. Og brugere af mange Windows-mobiltelefoner har også tidligere haft mulighed for at opgradere til nye versioner af Windows Mobile. Men det bliver ikke muligt med Windows Phone 7. Denne gang er springet så stort i forhold til forgængeren, at det kommer til at kræve en helt ny telefon.
Det skriver ComON, som henviser til en artikel på digi.no.
Ifølge Microsoft har dagens mobiltelefoner ikke den nødvendige hardware som passer til kravene i det kommende mobile styresystem. Der er tilsyneladende meget specifikke krav til hardwaren.