Internationale avisuddrag med Boeing, Uber og Kobe Steel

Udgivet den 14-03-2019  |  kl. 06:17  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

USA BØJER SIG FOR INTERNATIONALT PRES OG UDSTEDER FLYVEFORBUD FOR BOEING 737 MAX

USA har bøjet sig for internationalt pres og beordret Boeings 737 Max-fly taget ud af drift, efter at have insisteret adskillige dage på, at flyet var flyvedygtigt trods to styrt på fem måneder. (US BOWS TO INTERNATIONAL PRESSURE AND GROUNDS BOEING 737 MAX)

THERESA MAY UDSTEDER ULTIMATUM EFTER PARLAMENTET BEGRAVER BREXIT UDEN AFTALE

Premierminister Theresa May har udstedt et ultimatum til euroskeptiske parlamentsmedlemmer om at bakke op om hendes EU-skilsmisseaftale med Bruxelles i næste uge eller står over for en månedlang Brexit-forsinkelse, der vil tvinge Storbritannien til at afholde valg til Europa-Parlamentet. (THERESA MAY ISSUES ULTIMATUM AFTER MPS DITCH NO-DEAL BREXIT)

UBER FORHANDLER MED SOFTBANK OM SALG AF ANDEL AF SELVKØRENDE ENHED

Uber er i forhandlinger om at sælge en minoritetsandel i selskabet selvkørende enhed til en gruppe investorer med blandt andet Softbank's Vision Fund. Det sker forud for samkørsels-selskabets forventede børsnotering. (UBER IN TALKS TO SELL STAKE IN SELF-DRIVING UNIT TO SOFTBANK)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

TRUMP HAR IKKE TRAVLT MED AT INDGÅ HANDELSAFTALE MED KINA

Præsident Trump siger, at Kina meget gerne vil indgå en handelsaftale, men at kineserne ved, at han vil trække sig fra forhandlingerne, hvis de ikke når frem til en aftale. (TRUMP IN 'NO RUSH' TO MAKE TRADE DEAL WITH CHINA)

STARBUCKS TIL KAMP MOD KAFFERIVAL I KINA

Starbucks har bygget sit kinesiske imperium op på ideen om, at forbrugerne ønsker at blive set i de smarte caféer. Men den pludselige vækst i den lokal opstartsvirksomhed Luckin Coffee har fået Starbucks til at forcere udbygning af leveringssystemer til det kinesiske marked. (STARBUCKS RACES COFFEE RIVAL IN CHINA)

FDA FASTSÆTTER GRÆNSER FOR DETAILSALG AF E-CIGARETTER

Food and Drug Administration har udstedt forbud mod, at nærbutikker og tankstationer kan sælge størstedelen af e-cigaretmærker. (FDA SETS LIMITS ON RETAIL SALES OF FLAVORED E-CIGARETTES)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

MAY'S EU-AFTALE ER TILBAGE FRA DE DØDE

Theresa May forbereder en tredje afstemning om hendes brexitaftale efter hemmelige kompromisforhandlinger med DUP og euroskeptikere. Konservative parlamentsmedlemmer, der stemte imod aftalen, ligger i private forhandlinger med brexitminister Stephen Barclay og chefjurist Geoffrey Cox om mulige juridiske ændringer. (MAY'S DEAL BACK FROM THE DEAD)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

PLOT FOR AT FORSINKE BREXIT MED OP TIL TO ÅR AFSLØRET DA MINISTRE GIK IMOD THERESA MAY I BREXIT UDEN AFTALE

Et plot der kan forsinke brexit med op til to år var undervejs onsdag, efter at fire ministre gik imod Theresa May og hjalp med til effektivt at sætte stopper for brexit uden aftale. (REVEALED: PLOT TO DELAY BREXIT BY UP TO TWO YEARS AS CABINET MINISTERS BETRAY THERESA MAY OVER NO DEAL)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

THERESA MAY LANCERER FORSØG PÅ TREDJE AFSTEMNING OM HENDES EU-AFTALE DER VIL FORSINKE EU-SKILSMISSEN INDTIL JUNI

Storbritanniens exit fra EU ser ud til at blive forsinket indtil juni, efter at Theresa May har lanceret et sidste desperat forsøg på at få parlamentet til at stemme om hendes brexitaftale for tredje gang. Onsdag blev May tvunget til at indrømme, at hun vil tage til Bruxelles og bede om den korte udskydelse, men kun hvis Underhuset godkender hendes aftale i næste uge. (THERESA MAY LAUNCHES BID FOR THIRD 'MEANINGFUL' VOTE THAT WOULD DELAY EU DEPARTURE UNTIL JUNE)

THE JAPAN TIMES ( WWW.JAPANTIMES.CO.JP )

KOBE STEEL FÅR 100 MIO. YEN I BØDE FOR DATAFABRIKATION

En domstol i Tokyo har beordret Kobe Steel til at betale en bøde på 100 mio. yen for at forfalsket produktkvalitetsdata fra de japanske anlæg. Domstolen fandt, at tre af stålproducentens fabrikker havde sendt omkring 300 forfalskede produktcertifikater til kunderne. (KOBE STEEL HIT WITH ¥100 MILLION FINE OVER DATA FABRICATION)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯