Internationale avisuddrag med Goldman Sachs, Airbnb og Spotify

Udgivet den 07-04-2020  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

GOLDMAN BESLAGLÆGGER LUCKIN COFFEE-FORMANDS AKTIER EFTER BETALINGSUDEBLIVELSE

Goldman Sachs vil beslaglægge og sælge de Luckin Coffee-aktier, som formanden for den skandaleramte kaffekæde har lagt til sikkerhed for et marginlån på 518 mio. dollar. Kæden, der blev noteret sidste år, meddelte i sidste uge, at regnskaberne var manipuleret. (GOLDMAN SEIZES LUCKIN COFFEE SHARES FROM CHAIRMAN AFTER 518 MIO. DOLLAR DEFAULT)

WELLS FARGO INTENSIVERER KRAV OM LEMPELSE AF KAPITALKRAV

Wells Fargo ser større efterspørgsel for regeringens program til redning af mindre virksomheder, end banken kan håndtere, hvilket øger presset på myndighederne for at lempe bankens loft over udlån, der blev pålagt efter skandalen om falske konti. ( WELLS FARGO INTENSIFIES BID TO REMOVE ASSET CAP)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

TRUMP ADMINISTRATION BESTILLER 167 MIO. ANSIGTSMASKER FRA 3M

Præsident Trump siger, at regeringen vil købe 167 mio. masker fra 3M i de næste tre måneder og løse uoverensstemmelser med industrikonglomeratet om udbuddet af sundhedssektorudstyr. (TRUMP ADMINISTRATION ORDERS 167 MILLION FACE MASKS FROM 3M)

RESTAURANTER OG HOTELLER FÅR DEL I HJÆLP TIL SMÅ VIRKSOMHEDER

Selv om det nye 350 mia. dollar store Paycheck Protection Program er rettet mod virksomheder med færre end 500 ansatte, kan store restaurant- og hotelkæder deltage uanset antallet af ansatte. (RESTAURANTS, HOTELS WON ABILITY TO GET SMALL-BUSINESS HELP)

AIRBNB REJSER 1 MIA. DOLLAR FRA SILVER LAKE OG SIXTH STREET PARTNERS

Airbnb har fået en kapitalindsprøjtning på 1 mia. dollar fra private equity selskaberne Silver Lake og Sixth Street Partners, da udlejningsvirksomheden er ramt af coronavirus-pandemien. (AIRBNB RAISES 1 BLN. DOLLARS FROM SILVER LAKE, SIXTH STREET PARTNERS)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

GLAXOSMITHKLINE INVESTERER STORT I AMERIKANSK BIOTEKVIRKSOMHED TIL UDVIKLING AF CORONAVIRUS-VACCINE

Den britiske lægemiddelkoncern Glaxosmithkline har skudt 250 mio. dollar i et samarbejde med et amerikansk biotekselskab om udvikling af vacciner mod coronavirus. (GLAXOSMITHKLINE INVESTS $250M IN US BIOTECH COMPANY VIR TO DEVELOP CORONAVIRUS VACCINE)

THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)

DEBENHAMS STÅR FORAN AT BLIVE SAT UNDER ADMINISTRATION FOR ANDEN GANG PÅ ET ÅR

Debenhams bliver sat under administration for anden gang på et år for at beskytte sig mod krav fra kreditorerne, i et skridt som kan give virksomheden mulighed for at fortsætte efter krisen. (DEBENHAMS SET FOR SECOND ADMINISTRATION IN A YEAR)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

MIRROR-UDGIVER SENDER NÆSTEN 1000 ANSATTE PÅ ORLOV OG REDUCERER LØNNINGER

Publicistvirksomheden bag aviserne Daily Mirror, Daily Express og Daily Star vil sende næsten 1000 ansatte på orlov, mens ledelsen vil få nedsat lønnen 20 pct. (MIRROR PUBLISHER TO FURLOUGH ALMOST 1000 EMPLOYEES AND CUT PAY)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

ABE LANCERER 'MASSIV' CORONA-STIMULUS TIL EN VÆRDI PÅ 20 PCT. AF BNP

Japans premierminister Shinzo Abe vil indføre en økonomisk stimulanspakke svarende til 20 pct. af Japans BNP samt at tage "alle skridt" for at bekæmpe effekten fra coronavirus. (ABE UNVEILS 'MASSIVE' CORONAVIRUS STIMULUS WORTH 20 PCT. OF GDP)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

KINESISK KOSMETIKOMSÆTNING KOM TILBAGE I MARTS DA CORONAVIRUS-UDBRUD VISTE SIG AT VÆRE ET MIDLERTIDIGT TILBAGESLAG

Salget af kosmetik er i hurtig bedring i Kina, da folk vender tilbage til arbejde, efter at myndighederne har lempet coronavirus-foranstaltninger. (CHINA COSMETICS SALES REBOUND IN MARCH AS CORONAVIRUS OUTBREAK PROVES TO BE A TEMPORARY SETBACK)

DAGENS INDUSTRI (DI.SE)

SPOTIFYS MARKED SER UD TIL AT VOKSE 25 PCT. PÅ TRODS AF KRISEN - MEN APPLE HALER IND

Konkurrencen om digital musik bliver hårdere. Svenske Spotify er stadig nummer et, men både Apple og Amazon haler ind. Markedet forventes at vokse med 25 pct. trods økonomisk usikkerhed. (SPOTIFYS MARKNAD SER UT ATT VÄXA 25 PROCENT TROTS KRISEN - MEN APPLE KNAPPAR IN)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

06:34 Mærsks konkurrenter i Asien slår alle bak fredag
06:32 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:32 Valuta: Sidelæns handel mens øjnene rettes mod Trumps indsættelse
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt trods boomende erhvervstillid - detailsalgstal trak ned
06:32 USA/lukning: Morgan Stanley fortsatte bankfesten - men grøn start løb ud i sandet
06:30 Kalender med link - fredag den 17. januar
18:11 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked - KORR
17:55 Europa/aktier: Luksus og teknologi i dominerende rolle
17:27 Torsdagens obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving - KORR
17:09 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked
17:06 Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving
16:38 Feds Waller signalerer mulighed for rentenedsættelse i første halvår
16:04 Britisk lagerhotel falder markant: Analytikere ser fortsat pres på indtjeningen
15:49 Apple må se sig overhalet i Kina: Er nu kun treer målt på markedsandele i mobilsegmentet
15:47 USA/åbning: Nølende fremgang i den indledende handel
14:44 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker massivt: Optimismen er stor inden Trumps indsættelse
14:15 Morgan Stanley leverer større indtægter end ventet og stiger i formarkedet
13:55 Luksusaktier i fuldt firspring i Europa efter godt nyt fra gigant
13:39 USA/tendens: Nølende fremgang på Wall Street
12:49 Supermarkedskæden Target opjusterer salgsforventningerne efter stærkt julesalg