Internationale avisuddrag med Twitter, Boeing og Facebook

Udgivet den 16-05-2018  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

NORDKOREA TRÆKKER SIG UD AF SYDKOREA-SAMTALER PÅ GRUND AF MILITÆRØVELSER

Nordkorea har pludselig trukket sig ud af de forhandlinger med Sydkorea, der var fastsat til onsdag. Det sker som reaktion på en militærøvelse med deltagelse af USA og Sydkorea, og kaster tvivler over det potentielle skelsættende topmøde med USA i næste måned. (NORTH KOREA PULLS OUT OF SOUTH KOREA TALKS OVER MILITARY DRILL)

TYRKISKE LIRA FØRER AN I BREDT UDSALG AF VALUTAER FRA NYE MARKEDER

Den tyrkiske lire førte an i en større svækkelse af valutaer fra de nye markeder tirsdag, efter præsident Recep Tayyip Erdogan lovede at overtage større kontrol over pengepolitikken, hvis han vinder valget næste måned. (TURKISH LIRA LEADS BROAD SELL-OFF IN EMERGING MARKET CURRENCIES)

AMERIKANSK T-BONDRENTE RAMMER HØJESTE NIVEAU I SYV ÅR

Tegn på amerikansk økonomisk styrke sendte den toneangivende T-bondrente til det højeste niveau i syv år tirsdag og gav endnu et kæberasler til de nye markeder. Et par robuste data bidrog til at skubbe den tiårige rente op i 3,07 pct., hvilket er den højeste siden 2011. Det styrkede dollar og svækkede emerging markets valutaer. (US TREASURY YIELD HITS HIGHEST LEVEL IN SEVEN YEARS)

KINAS SYDØSTASIEN-EKSPANSION TRUES AF DEN NY MALAYSISKE REGERING

Den kinesiske udpumpning af milliarder af dollar i Malaysia og investeringer for at støtte landets økonomi mod at få malaysisk støtte til udrulning af den kinesisk jernbane- og havnestrategi er truet, efter at befolkningen for nylig stemte det regerende parti ud delvis på grund af beskyldninger om udsalg af landet. Den ny regering vil nu gennemgå de kinesiske projekter. ( CHINA'S SOUTH-EAST ASIA PUSH THREATENED BY NEW MALAYSIA REGIME)

WTO-AFGØRELSE OM AIRBUS BANER VEJEN FOR AMERIKANSKE SANKTIONER OVER FOR EU

USA har vundet retten til at pålægge EU-import straftold, efter at Verdenshandelsorganisationen WTO har givet Washington medhold i den første af to afgørende tvister, der kan sætte et endeligt punktum for en 14 år lang kamp mod ulovlige tilskud til Boeing og Airbus. (WTO RULING ON AIRBUS PAVES WAY FOR US SANCTIONS ON EU)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

NORDKOREA SIGER AMERIKANSK-SYDKOREANSKE MILITÆRØVELSER TRUER TOPMØDE

Nordkorea har aflyst samtaler med Sydkorea og truer med at aflyse det planlagte topmøde med præsident Trump i juni med henvisning til indsigelser mod de fælles militærøvelser, der udføres af USA og Sydkorea. (NORTH KOREA SAYS U.S.-SOUTH KOREAN MILITARY EXERCISES IMPERIL SUMMIT)

JAPANS LÆNGSTE ØKONOMISK VÆKST I 28 ÅR ER NÅET TIL VEJS ENDE

Japans økonomi skrumpede i de første tre måneder af 2018 som følge af svagt privatforbrug og svage erhvervsinvesteringer, der bremser landets længste vækstperiode i 28 år. Verdens tredjestørste økonomi havde en fald i BNP på 0,6 pct. i januar-marts-perioden. (JAPAN'S LONGEST STRETCH OF ECONOMIC GROWTH IN 28 YEARS ENDS)

TWITTER LAVER ÆNDRINGER FOR AT FJERNE MISBRUGS-ADFÆRD

Twitter satser på større automatisering i kampen mod misbrug af den sociale platform, og mediet oplyser, at software til automatisk fjernelse af indlæg, som vurderes at forstyrre brugernes adfærd, udrulles. (TWITTER MAKES TWEAKS TO PUNISH TROLL-LIKE BEHAVIOR)

WTO-AFGØRELSE FREMMER USA OG BOEING I SAGEN MOD AIRBUS

Verdenshandelsorganisationen WTO's medhold til USA over EU i en multimilliard-dollar sag, kan teste Europas bestræbelser på at forsvare de globale handelsregler fra Trump-regeringens kritik. (WTO RULING ADVANCES U.S. AND BOEING IN CASE AGAINST AIRBUS)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

NORDKOREA TRUER MED AT AFLYSE TOPMØDET MED TRUMP

Nordkorea har sået tvivl om det planlagte topmøde med præsident Trump og Kim Jong-un og truet med at aflyse det skelsættende møde i protest mod en fælles militærøvelse mellem USA og Sydkorea. (NORTH KOREA THREATENS TO CALL OFF SUMMIT MEETING WITH TRUMP)

FACEBOOK HAR SLETTET 865 MIO. INDLÆG - HOVEDSAGELIG SPAM

Facebook har været under pres for at undlade at fjerne vold, nøgenhed, hadeudfald og andet betændt indhold fra webstedet. Myndigheder, aktivister og akademikere har længe presset det sociale netværk for at afsløre mere om, hvordan det behandler sådant indhold. Nu åbner Facebook for bestræbelserne - men kun en smule. (FACEBOOK SAYS IT DELETED 865 MILLION POSTS, MOSTLY SPAM)

SOUTH CHINA MORNING POST(WWW.SCMP.COM)

NORDKOREA TRUER MED AT ANNULLERE KIM-TRUMP MØDE GRUNDET AMERIKANSKE MILITÆRØVELSER

Nordkorea har suspenderet det planlagte møde onsdag med Sydkorea, og advaret om at mødet mellem Donald Trump og Kim Jong-un, der er planlagt til 12. juni, er i fare på grund af fælles militærøvelser med sydkoreanske og amerikanske styrker. (NORTH KOREA THREATENS TO CANCEL KIM-TRUMP MEETING OVER US MILITARY DRILLS)

KINESISKE BANKERS UDLÅNSKVALITET FORBEDRET EFTER NEDSKRIVNINGER, MEN PRESSET BESTÅR

Kvaliteten af aktiverne i Kinas børsnoterede banker blev forbedret i 2017, og den tendens fortsatte i første kvartal i år. Men låntagere fra industrier med overskudskapacitet og høj gearing udgør fortsat en kreditrisiko, der sætter långivernes udlånskvalitet under betydeligt pres. (CHINESE BANKS' ASSET QUALITY IMPROVES ON BAD-LOAN WRITE-OFFS, BUT PRESSURES REMAIN)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

EN "MENOPAUSE-RAMT" BRITISKE ØKONOMI RISIKERER DEN STØRSTE NEDTUR I ET ÅRHUNDREDE, ADVARER CHEF FOR BANK OF ENGLAND

Storbritanniens økonomi går ind i en "menopause-agtig" fase, efter at produktivitet har toppet, vurderer vicedirektør i Bank of England. Han sammenligner den nuværende afmatning i vækst og lønninger med udviklingen i slutningen af 1800-tallet, da dampalderen var forbi, mens elektricitetsalderen endnu ikke var begyndt. Nu er det i den digitale æra, der er forbi, og næste store gennembrud afventes. ('MENOPAUSAL' UK ECONOMY RISKS ONCE-IN-A-CENTURY SLUMP, WARNS DEPUTY CHIEF AT BANK OF ENGLAND)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

THOMSON REUTERS FLYTTER DEL AF VIRKSOMHEDEN FRA LONDON TIL DUBLIN PÅ GRUND AF BREXIT

Thomson Reuters planlægger at flytte sin valutahandelsvirksomhed fra London til Dublin på grund af brexit. Selskabet har søgt til den irske centralbank om licens. Koncernens valutaderivat-aktivitet omsætter mere end 300 mia. dollar om dagen, og er i øjeblikket ved at blive opkøbt af Blackstone, der overtager Thomson Reuters handelsaktiviteter i en 17 mia. dollar stor handel. (THOMSON REUTERS IS MOVING ONE OF ITS BUSINESSES FROM LONDON TO DUBLIN BECAUSE OF BREXIT)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

DI ERFARER: VOLVO CARS' BØRSNOTERING FORSINKET

En mulig børsnotering af Volvo Cars er planlagt til fjerde kvartal 2018, men det kan vare frem til første kvartal 2019, før administrerende direktør Håkan Samuelsson vil kunne ringe med børsklokken, erfarer DI. Samtidig tvivler en kendt investor på den generøse værdiansættelse på 30 mia. dollar. (DI ERFAR: VOLVO CARS BÖRSNOTERING DRÖJER)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

Siva-ledelse får smæk i granskningsrapport

Topchef Espen Susegg forsvandt abrupt fra virksomheden Siva med en gunstig fratrædelsesaftale ved nytårstid. Nu får han stærk kritik for den måde, hvorpå han håndterede sin egen habilitet i en ny rapport. (SIVA-TOPP FÅR SMEKK I GRANSKNINGSRAPPORT)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

13:10 Europa/aktier: Nokia efterladt i kulden - højt humør inden ECB-meddelelse
12:34 Analytiker om Demant: Nedtur fra amerikansk modvind og nedjustering er indregnet i kurs
12:10 Obligationer/middag: Lille rentestigning kører på frem mod nyt fra ECB
11:38 Aktier/middag: Nordea trækker bankerne med op på lysegrøn dag
11:30 Cheføkonom: Fald i europæisk inflation giver grønt lys for rentenedsættelser
11:20 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
11:01 Nordea sætter gang i nyt aktietilbagekøbsprogram efter nye beregninger er på plads
11:00 Eurozonens inflation i september revideres ned til laveste siden april 2021
10:56 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
10:31 Nordea-topchef er komfortabel med forventninger til 2025
09:49 Novos kursmål sænkes til 1000 kr. fra 1050 kr. hos svenske SHB
09:13 Aktier/åbning: Nordea blæses frem på regnskabdag - Novonesis i fald på analysenyt
09:03 Obligationer/åbning: Renten stiger marginalt frem mod rentemøde
08:48 ECB's rentenedsættelse er så godt som sikker - Jyske Bank har fokus på centralbankchef
08:29 Taiwansk chipgigant brager forbi forventningerne
08:14 Aktier/tendens: Nordea med gode investornyheder i rampelyset - fokus rettet mod rentemøde
07:54 Nestlé nedjusterer efter turbulent periode med svag vækst
07:48 Analytiker om Nordea: Positivt med opjustering og timing af aktietilbagekøb
07:31 Råvarer: Oliepriserne stiger fra det laveste niveau i to uger
07:26 Novonesis får salgsanbefaling fra Citi - vækstmålene er for høje