Internationale avisuddrag med Walmart, Huawei og AT&T
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
KONSERVATIVE OPRØRERE BESEJRER JOHNSONS BREXIT-STRATEGI
Premierminister Boris Johnsons brexit-politik ligger i ruiner, efter at de konservative oprørere har påført premierministeren et nederlag i Underhuset, der efterlader Storbritannien på randen af et parlamentsvalg og det konservative parti i opløsning. (CONSERVATIVE REBELS DEFEAT JOHNSON'S BREXIT STRATEGY)
AMERIKANSKE VIRKSOMHEDER REJSER 28 MIA. DOLLAR I BILLIGE LÅN PÅ EN ENKELT DAG
Amerikanske virksomheder som Disney, Deere & Co og Caterpillar solgte tæt på 28 mia. dollar i virksomhedsobligationer tirsdag for at drage fordel af det kraftige fald i renterne i løbet af den sidste måned. (US COMPANIES RAISE 28 BLN. DOLLARS OF CHEAP DEBT IN A SINGLE DAY)
AMERIKANSK FREMSTILLINGSAKTIVITET FALDER FOR FØRSTE GANG SIDEN 2016
Den amerikanske fremstillingssektor skrumper for første gang i tre år, da den amerikansk-kinesiske handelskrig tynger den industrielle økonomi og øger frygten for en opbremsning i den indenlandske vækst. (US MANUFACTURING US MANUFACTURING CONTRACTS FOR FIRST TIME SINCE 2016 AMID TENSION)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
HUAWEI BESKYLDER USA FOR CYBERANGREB OG PERSONALETRUSLER
Huawei beskylder USA for at "bruge ethvert til rådighed værende værktøj" til at forstyrre Huaweis forretning, herunder cyberangreb på koncernens netværk og politiinstrukser om at "true" selskabets ansatte. (HUAWEI ACCUSES THE U.S. OF CYBERATTACKS AND STAFF THREATS)
WALMART STOPPER SALG AF AMMUNITION TIL ANGREBSVÅBEN
USA's største detailkæde vil stoppe med at sælge ammunition til angrebsvåben og dermed yderligere begrænse våbenpolitikken efter to masseskyderier i Walmart-butikker. (WALMART TO STOP SELLING AMMUNITION FOR ASSAULT-STYLE WEAPONS)
AT&T UDNÆVNER MEDIECHEF TIL KRONPRINS
AT&T har forfremmet den nuværende Warnermedia-chef, John Stankey, til en nyoprettet stilling, hvor han bliver den sandsynlige efterfølger for CEO Randall Stephens. (AT&T NAMES MEDIA BOSS AS CEO HEIR APPARENT)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
JOHNSON TABER HISTORISK AFSTEMNING
Premierminister Boris Johnson mistede kontrollen med brexit i aftes, da parlamentsmedlemmer banede vejen for en forlængelse af EU-skilsmissefristen 31. oktober. Premierministeren må se i øjnene, at han kan være ude af stand til at gennemføre truslen om at udskrive et lynvalg efter at have lidt et ydmygende nederlag i hans første afstemning i Underhuset. (JOHNSON LOSES HISTORIC VOTE)
THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)
INVESTERINGSBANKER FORETRÆKKER DET ANTIKAPITALISTISKE LABOUR FREM FOR NO-DEAL BREXIT
Labourleder Jeremy Corbyn, der er modstander af kapitalisme, får støtte fra en uventet kant: to af de største globale banker i London City. Corbyn betragtes nu som det mindste af to onder af analytikere hos Citibank og Deutsche Bank. (CORBYN BETTER THAN NO-DEAL BREXIT, SAY INVESTMENT BANKS AS ANTI-CAPITALIST LABOUR WINS UNLIKELY NEW CITY FANS)
THE GUARDIAN (WWW.THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)
MARKS & SPENCER DEGRADERES FRA FTSE 100 FOR FØRSTE GANG
Marks & Spencer, der var et de grundlæggende medlemmer af det førende aktieindeks FTSE 100, degraderes for første gang, hvilket er det seneste tegn på detailkædens nedtur. Nedrykningen til FTSE 250 kommer efter lukning af 120 butikker som følge af en restrukturering. (MARKS & SPENCER TO DROP OUT OF FTSE 100 FOR FIRST TIME)
THE JAPAN TIMES (WWW.JAPANTIMES.CO.JP)
CASINO-GIGANTER ØGER PR FOR AT HØSTE DE FØRSTE JAPANSKE RESORTLICENSER
Siden legaliseringen af kasinospil i Japan i 2018 har de store resortoperatører fra USA styrket PR-bestræbelserne, da de planlægger at byde på at komme først ind på det spirende japanske marked. (CASINO GIANTS CRANK UP PR TO SNAG FIRST JAPANESE RESORT LICENSES)
DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)
STOCKWIK I SIDSTE FASE AF OVERTAGELSESPROCES
Stockwik Verwaltungs AB, hvis aktie blev sat i børspause efter at være steget mere end 17 pct. tirsdag, er i de sidste faser af en overtagelsesproces. (STOCKWIK I SLUTSKEDE AV FÖRVÄRVSPROCESS)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯