INTERVIEW - Analytiker: RD/BG-fusion positiv - Men BG kunne have hente mere ved bankfusion
København--11. juni--NetPosten--En analytiker i en større dansk bank sagde torsdag til NetPosten, at der var flere positive elementer i fusionen mellem Realkredit Danmark og BG Bank. Han pegede således på de årlige omkostningsbesparelser på 200 mio. kr. og det store tilbagekøb af aktier i BG Bank på ca. 3 mia. kr.
- Det er en stor del af den cirkulernede mængde aktier, der købes tilbage. Nærmere bestemt 23 pct., og det er selvfølgelig positivt, sagde analytikeren.
Omvendt så måtte han dog give kritikkerne af fusionen ret i, at der havde været mere for BG Banks aktionærer at hente ved, at BG Bank havde fusioneret med f.eks. Unibank.
- Det ville give langt større besparelser, sagde analytikeren.
Banken har i øjeblikket en hold-anbefaling på BG Bank, efter at aktien er steget voldsomt i de seneste par dage fra en kurs lidt over 400 til nu ca. 475 kr.