INTERVIEW - BG Bank: Fald i forbrugerprisernes årsstigningstakt skyldes udenlandske faktorer
København--22. oktober--NetPosten--Dagens forbrugerpriser fra Danmarks Statistik, som viste et dfald i årsstigningsatkten fra 2,5 pct. til 2,3 pct., var fuldstændig som ventet. Det sagde økonom Jan Poulsen fra BG Bank onsdag til NetPosten. Selv underkomponenterne opførte sig som ventet.
- Priserne på beklædning blev normaliseret, og priserne på transport steg. Det var de to vigtigste bevægelser,m og det var fuldstændig som ventet, sagde Jan Poulsen.
Når årsstigningstakten i forbrugerpriserne alligevel faldt skyldes det, at energipriserne faldt, hvilket skyldes udefrakommende faktorer.
- Og det siger i virkeligheden ikke så forfærdeligt meget omkring den indenlandske økonomi, påpegede økonomen.
Han fandt det dog svagt positivt, at tjenesteposterne faldt fra 2,8 pct. i august til 2,6 pct. i september.