INTERVIEW - Ekstra Bladets Bent Falbert tager afstand fra debatindlæg på eb.dk
Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert tager over for NetPosten afstand fra en række af de debatindlæg, som der i dagene efter terror-angrebene i USA har floreret på Ekstra Bladets egen hjemmeside eb.dk
På debatten har der bl.a. været indlæg, som er skrevet af en person, der har kaldt sig Adolf Hitler, og som mente, at det der skete i USA var "fryd". I den anden grøft - eller måske skrevet af den samme person - har andre skrevet under synonymer som "Muslimer er svin".
- Hvis det du fortæller mig er sandt, så tager vi dybt afstand fra det. Godt nok går vi ind fra ytringsfrihed, men det her er jo vanvittigt. Det vil Ekstra Bladet ikke lægge medie til, sagde Bent Falbert til NetPosten.
Chefredaktøren vil derfor straks tage fat i Internet-afdelingen, som allerede skulle have haft sat en moderator op på debatten, men det er åbenbart ikke sket.
Bent Falbert oplyste samtidig, at Ekstra Bladet i de sidste par dage var blevet oversvømmet med læserbreve fra folk, der ville ud med deres frustration og magtesløshed.