INTERVIEW - i-data får ikke problemer efter japansk brand

Udgivet den 21-07-2000  |  kl. 16:13  |  

København--21. juli--NetPosten--i-data venter ikke at blive påvirket af, at fabrikken Nisshin Chemical i Japan brændte ned til grunden for nogle uger siden. Fabrikken var verdens største producent af materialet HAFB (Hydroxylamine Free Base), der bruges ved al produktion af chips.

- Vi vurderer ikke, at det bliver noget problem. Det er sket for nogle uger siden, og siden er råvareprisen på materialerne til chip-produktion ikke steget, siger Jakob Faarvang, der er Public Relations Manager i i-data.

Ifølge Computerworld er der kun to producenter af materialet. BASF i Tyskland producerer også HAFB, og tyskerne erkender, at de ikke kan dække markedet.

I hvor stort omfang, i-data anvender det konkrete materiale HAFB, kan Jakob Faarvang ikke svare på.

Udgivet af: NPinvestordk