Investeringsøkonom spår endnu et usikkert år for Mærsk-aktierne

Udgivet den 07-10-2024  |  kl. 07:30  |  
Arkiv: Maersk

På trods af en god indtjening og høje fragtpriser har A.P Møller-Mærsk-aktierne haft et svært år med store udsving. Nu nærmer prisfastsættelsen sig et historisk lavpunkt i forhold til markedsværdi og egenkapital, men udsigterne ser ikke umiddelbart positive ud for aktierne, mener Nordnets investeringsøkonom Per Hansen.

Når Mærsk aflægger regnskab for tredje kvartal i udgangen af måneden, skal investorerne håbe på positive prognoser for næste år. Udmeldinger til resten af året vil ifølge Per Hansen formentlig ikke give den store positive kursreaktion.

- Selv om Mærsk skulle overraske positivt kortsigtet, får det næppe en større kurseffekt. 2024 er ved at være gået. For at et i givet fald positivt overraskende tredje kvartalsresultat skal have en betydelig positiv kurseffekt, kræver det, at det får en indflydelse på 2025-forventningerne, skriver investeringsøkonomen.

De globale udsigter til containerindustrien for de kommende år ser dog ikke just positive ud, fortsætter Per Hansen og påpeger, at analytikere spår et år med fortsat pres på fragtraterne, hvor en eventuel løsning af konflikten i Mellemøsten kan sende priserne ned.

- Hvis uroen i Mellemøsten finder sin gode løsning, hvor langt væk den end måtte synes aktuelt, vil det betyde, at skibene ikke længere skal sejle den lange vej syd om Afrika. Det kan have en betydelig effekt på raterne.

Ifølge Per Hansen ser dog alt ikke sort ud for Mærsk.

- Alt er ikke negativt. Hvis Kina mener det seriøst med sine stimulanser, og hvis aktiemarkedet lokalt har ret i, at det er begyndelsen til noget bedre vækstmæssigt, kan der komme et globalt opsving i løbet af 2025. I USA og Europa kan væksten få medvind fra lavere inflation og renter. Det vil give mere at sejle med og være godt for containerindustrien, skriver investeringsøkonomen.

Det vurderes dog, at Mærsk-aktierne for en tid vil forblive en "trader-aktie", hvor investorerne vil søge kortsigtet afkast præget af udsvingene i fragtraterne.

Mærsks B-aktie faldt fredag 5,2 pct. til 9740 kr. For året er aktien faldet 16,6 pct.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport