Investorerne savner resultater fra Søren Skous nye Mærsk - citat

Udgivet den 19-02-2018  |  kl. 08:26  |  

Tirsdag skal Mærsk-topchef, Søren Skou, berolige selskabets utålmodige investorer ved den årlige kapitalmarkedsdag, der ventes at give et fingerpeg om den strategiske retning i A.P. Møller-Mærsk efter et år med opsplitning, skuffende indtjening og en fortsat stille udvikling i aktiekursen.

Det skriver dagbladet Børsen.

Indtjeningsevnen i Mærsk er kommet under pres og kritikken hagler ned over selskabet, der de seneste ti år har haft en stort set flad aktiekurs. Tendensen har blandt andet fået tyske Berenberg til at anbefale bankens kunder at sælge Mærks-aktier.

- Udviklingen har simpelthen været dårligere end ved konkurrenterne, siger Simon Johannesen, porteføljeforvalter i pensionskassen KLP, der indtil i efteråret 2017 havde investeringer for 70 mio. kr. i Mærsk, til dagbladet Børsen.

Sidste år aflyste Mærsk sin kapitalmarkedsdag på grund af den opsplitning som selskabet er i gang med, hvor de energirelaterede dele bliver solgt fra for i stedet at fokusere på containerfragt.

Problemet er, at shippingforretningen har distanceret sig fra konkurrenterne. Mærsks ambition er altid at have en overskudsgrad, der er 5 pct. bedre end gennemsnittet ved konkurrenterne. I 2017 præsterede Mærsk dårligere end shippingrivalerne.

- Konkurrenterne har i dag bedre marginer. Mærsk var tidligere førende på marginer, men det er de ikke længere, siger Simon Johannesen til avisen.

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august