Investorerne tager forskud op valgresultat med "Trump-handel"
De foreløbige resultater af det amerikanske præsidentvalg har vist sig at leve op til forventningerne, men i de finansielle markeder tager investorerne forskud på det endelige resultat med en runde Trump-handel.
I valutamarkedet styrkes dollar markant, mens japanske yen, kinesiske yuan og især mexikanske peso er ramt af frygten for handelshindringer og massive toldsatser under et Trump-præsidentskab.
Peso svækkes omkring 3 pct., offshore-yuan presses næste 1,5 pct. tilbage, og yen svækkes 0,4 pct.
Også udsigten til stigende budgetunderskud under Donald Trumps skatte- og handelspolitik presser sig på.
Renten på den toneangivende tiårige T-bond stiger 18 basispoint til 4,45 pct. på markedet i Tokyo, mens de amerikanske aktieindeks-futures sendes 1,2 pct. i vejret.
Ifølge New York Times står Kamela Harris ved 5-tiden til at have sikret sig 179 valgmænd, mens Donald Trump har 214 valgmænd.
Resultaterne i de afgørende syv svingstater, som kan afgøre valget, er endnu ikke afgjort.
Spændingen står dermed med udfaldet i Georgia, Arizona, Michigan, Nevada, North Carolina, Pennsylvania og Wisconsin.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›