Irak: Har truffet foranstaltninger mod amerikansk angreb

Udgivet den 11-11-1997  |  kl. 12:21  |  

Bagdad--11.november--NetPosten--Irak har truffet foranstaltninger til at forsvare sig selv mod et amerikansk angreb, siger Iraks udenrigsminister Mohammad Said al-Sahhaf ifølge nyhedsbureauet AFX.

FN's sikkerhedsråd mødes igen senere i dag i New York for at tackle konflikten mellem Irak og FN.

Sikkerhedsrådet overvejer nu efter nattens begivenheder at blokere for udrejse for irakiske ledere, der er med til at stoppe FNs våbeninspektører. Ifølge diplomater støttes forslaget af Storbritannien, mens Frankrig og Rusland er mere kølige, men de ventes ikke at modsætte sig forslaget.

Igen i morges blokerede irakerne for FNs våbeninspektører.

Udgivet af: NPinvestordk