Råvarer: Oliepriserne stiger på fare for udbudsforstyrrelser

Udgivet den 28-06-2024  |  kl. 07:08  |  

Oliepriserne stiger fredag morgen, idet bekymringer om udbudsforstyrrelser som følge af eskalerende geopolitisk uro i Mellemøsten og voldsomt vejr overskygger tegn på svag efterspørgsel.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 86,81 dollar mod 86,14 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 82,18 dollar mod 81,73 dollar torsdag eftermiddag.

Oliepriserne er ved at afslutte sin tredje uge med prisstigninger, hvilket især skyldes bekymringer for, at konflikten mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen i Libanon eskalerer. En eskalering af konflikten kan risikere at inddrage Iran i konflikten og derved sætte olieudbuddet under pres, da Iran er en af de største olieeksportører i Mellemøsten.

For at føje spot til skade forstyrres de globale olieforsyninger af voldsomt vejr, der kan tage til i løbet af de kommende uger og medvirke til at drive oliepriserne opad. Den amerikanske golfkyst, hvor en betydelig andel af verdens største olieproducents energiinfrastruktur er beliggende, risikerer ifølge nyhedsbureauet Reuters at blive ramt af voldsomt vejr i de kommende dage.

Olieprisernes stigning understøttes også af forventninger om rekordhøj rejseaktivitet over weekenden op til den amerikanske Uafhængighedsdag den 4. juli, der kan få benzinefterspørgslen til at vokse markant. Forventningerne overskygger det negative prispres fra tegn på svag amerikansk efterspørgsel, der blandt andet er kommet til udtryk ved, at de amerikanske råolie- og benzinlagre steg mere end analytikernes estimater i sidste uge.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 2320,90 dollar mod 2329,22 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Sebastian Grünfeld

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25