Islands rigeste mand vil købe West Ham
Den islandske investeringsoffensiv fortsætter. Denne gang i England, men trådene rækker langt ind i dansk erhvervsliv, bl.a. til Magasin og Nyhedsavisen. Denne gang er det et islandsk konsortie, der har lagt et mere end 1 mia. kr. højt bud på den engelske Premier League-klub West Ham United fra London. Det skriver bbc.com ifølge Berlingske Business.
Tidligere i år var der rygter fremme om, at et andet konsortie, også bakket op af islandske penge, havde lagt et bud på aktierne i Parken Sport & Entertainment, et bud som Flemming Østergaard dog fik fejet af bordet.