ISS-aktien får købsanbefaling af Goldman Sachs - aktien går til tops i C25

Udgivet den 15-04-2024  |  kl. 10:59  |  
Arkiv: Foto

Servicekoncernen ISS har fået en købsanbefaling hos den amerikanske storbank Goldman Sachs.

I samme ombæring bliver kursmålet sat op til 160 kr. fra 150 kr.

Analytiker Ben Andrews noterer sig ifølge Bloomberg News, at værdisætningen er historisk lav, og at aktien har potentiale til at levere et attraktivt afkast til investorerne.

Der udestår dog fortsat risici i forhold til den igangværende voldgiftssag med storkunden Deutsche Telekom, der har tilbageholdt en del af betalingen til det danske serviceselskab, og den generelle turnaround i selskabet.

Ifølge Ben Andrews er det dog regnet ind i den nuværende kurs.

Aktien stiger mandag formiddag til tops i C25-indekset med et plus på 6,9 pct. til 130,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯