Asien: Tokyo er eneste lyspunkt blandt stemningsforladte markeder

Udgivet den 21-05-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier siver tirsdag morgen, omend der er enkelte lyspunkter at spore.

Investorerne afventer referatet fra den amerikanske centralbank, Federal Reserves, seneste pengepolitiske møde for at få indikationer om timing og omfang af eventuelle rentenedsættelser i år.

Federal Reserves topfolk er tilbageholdende med at erklære, at inflationen er ved at være under kontrol, og mandag sagde viceformand Philip Jefferson, at det er for tidligt at sige, om afmatningen i inflationen er "langvarig", mens viceformand Michael Barr sagde, at den restriktive pengepolitik skal bruge mere tid.

- Markedsstemningen er fortsat relativt robust, med lav volatilitet, understøttet af større tillid til amerikanske rentenedsættelser i år, skriver analytiker Kyle Rodda fra Capital.com, i et notat, hvori han samtidig peger på rekordhøje metalpriser som et signal på, at den økonomiske aktivitet er i bedring globalt.

- Det kan være en faktor, der fastholder inflationen, noterer Rodda ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,6 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer en let negativ åbning i New York med kursfald på under 0,1 pct., når markedet starter senere på dagen.

I Japan er der bud efter de teknologitunge aktier, hvor især chip-aktierne er efterspurgte, efter gårdagens rekord i det amerikanske Nasdaq-indeks.

Nikkei-indekset stiger 0,2 pct., og Topix-indekset øger 0,2 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er mere tilbageholdende, mens markedet i Hongkong dykker markant efter at have nået en flere måneders top mandag.

Shanghai Composite-indekset falder 0,4 pct. og også CSI 300 dykker 0,4 pct., mens Hang Seng-indkset i Hongkong dykker 2,1 pct.

Taiex-indekset i Taipei viger 0,3 pct., Kospi-indekset i Seoul falder 0,6 pct. og Singapores Strait Times-indeks ligger med et minus på 0,4 pct.

Børsen i Sydney står til at lukke med et tab på 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,2
Topix +0,2
Hongkongs Hang Seng -2,1
China Shanghai Composite -0,4
China CSI 300 -0,4
Taiwan Taiex -0,3
Sydkoreas Kospi -0,6
Indiens BSE Sensex n/a
Singapores STI -0,4
Sydney ASX 200 -0,2

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning