ISS i joint venture med Israels største rengøringsvirksomhed

Udgivet den 17-08-1999  |  kl. 09:03  |  

København--17. august--NetPosten--ISS etablerer sig på rengøringsmarkedet i Israel med dannelse af joint venture med landets største rengøringsvirksomhed ISS har således købt 50 pct. af Ashmoret (1968) Ltd., den største rengøringsvirksomhed i Israel, fra Shermister familien.

Waldemar Schmidt, koncernchef, ISS A/S, og Igal Shermister, adm. direktør for Ashmoret og Hashmira-koncernen, har i dag underskrevet en partnerskabsaftale, ifølge hvilken ISS investerer et betydeligt beløb i Ashmoret, der indgår i Hashmira- koncernen, og modtager 50 pct. af aktierne i Ashmoret. De resterende 50 pct. ejes af Shermister familien. Aftalen træder i kraft i dag med effekt fra 1. januar 1999. Hensigten med ISS / Hashmira partnerskabet er at deltage aktivt i konsolideringen af det israelske rengøringsmarked.

Etableringen af det nye joint venture, ISS Ashmoret, er i overensstemmelse med målene i aim2002, ISS-koncernens strategiske vision, idet ISS herved opnår en markedsledende position på et nyt geografisk marked. Selskabet fortsætter med den nuværende ledelse fra Ashmoret med Igar Shermister som adm. direktør og Doron Sapir som finansdirektør. Stuart Graham, adm. direktør, ISS Overseas, får ansvaret for ISS-koncernens aktiviteter i Israel.

Ashmoret havde i 1998 en omsætning på 247 mio. kr., en solid driftsmarginal og 3.800 veluddannede medarbejdere. Omkring 60 pct. af Ashmorets medarbejderne arbejder på fuld tid, i overensstemelse med ISS strategiske mål om at øge andelen af medarbejdere på fuld tid for at forbedre uddannelsesniveauet og øge specialiseringen.

Udgivet af: NPinvestordk