ISS: Regeringen løber fra udlicitering

Udgivet den 12-05-2003  |  kl. 07:36  |  

Servicegiganten ISS mener, at VK-regeringen har syltet udliciteringen og opfordrer nu til et andet syn på offentligt-privat samarbejde.

"Der er ikke kommet mere gang i den, efter vi har fået en ny regering. Der er brug for et andet syn på offentligt-privat samarbejde, hvor man har tillid til hinanden og ikke mistillid," siger adm. direktør for ISS Danmark Arne Pedersen til Børsen.

Det er dog ikke kun politikerne, der er forbeholdne overfor udlicitering. Danskerne er også blevet mere tøvende overfor at lade private overtage offentlige opgaver.

I 2000 var 46 pct. af befolkningen for udlicitering. Det tal lyder i 2003 på 42 pct.

Arriva, der har haft ringe held med at styre togdriften efter at have fundet en udlicitering over DSB, nævnes i den forbindelse som et skrækeksempel.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder