ISS: Store investorer har mistet troen på ledelsen

Udgivet den 16-12-2019  |  kl. 22:49  |  

Flere af de største investorer i Danmark tror ikke længere på, at ledelsen i ISS, med topchef Jeff Gravenhorst i spidsen, kan levere de ønskede afkast, efter at koncernen gennem en årrække ikke har kunnet leve op til egne eller til eksterne forventninger.

Det skriver Finans.

- Vi er ved at være nået til det punkt, hvor man ikke orker at høre mere om store ordrer eller restruktureringer, der ikke lige gik, som man havde forventet, siger Michael Voss, der forvalter mere end 1,3 mia. kr. for investeringsforeningen Fundamental Invest, til Finans.

ISS' aktie er faldet med 12 pct. i 2019, mens C25 i samme periode har øget sin værdi med en fjerdedel, en markant underperformance, og koncernen handles nu med "betydelig rabat" sammenlignet med sine konkurrenter.

ATP, Danmarks største pengetank, vil ikke kommentere over for Finans, men pensionsselskabet har solgt ud af sin beholdning i servicekoncernen. Andre investorer fortæller dog, at de på møder med ledelsen tidligere i 2019 fik et indtryk af, at koncernen havde styr på forretningen, men alligevel nedjusterede koncernen efter tredje kvartal, hvilket blev straffet med et kursfald på 20 pct.

- Jeg tror ikke, at ISS-ledelsen har nogen som helst mulighed for endnu engang at skuffe, kommenterer Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, over for Finans.

Formand i ISS, lord Allen of Kensington, bakker dog i en skriftlig kommentar op om både strategien og topchef Jeff Gravenhorst.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden
08:00 Fremgang i museumsbesøgene i 2023
08:00 Fortsat færre færgepassagerer end før COVID-19
07:59 Vestas-rival godt fra start i 2024 med indtjening noget over forventningerne
07:57 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognosen - genopbygger stadig investortilliden
07:33 GN og Demant-rival ser signifikante produktlanceringer accelerere væksten i 2024/25
07:31 Ambu leverer bredt funderet vækst og skærer endnu en luns af gælden
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger mens markedet venter inflationsindikatorer og Opec-rapport
07:20 Ambus overskud lander på linje med det ventede efter stærkt kvartal
07:15 Obligationer/tendens: Flad rentestart i sigte med fokus på inflation og Powell
06:45 Asien: Blandet stemning sætter gang i pendulsving
06:34 Rundspørge: Udsigt til to amerikanske rentesænkninger i år
06:34 FLSmidth får løftet kursmålet hos Carnegie før regnskab
06:34 Svitser får indledt dækning med købsanbefaling af HSBC