Jørgen Lindegaard ser dystert på fremtiden

Udgivet den 10-01-2003  |  kl. 08:47  |  

Koncernchef Jørgen Lindegaard har ingen gode nyheder i ærmet til SAS-medarbejderne, tværtimod må de indstille sig yderligere vanskeligheder.

Lindegaard spår, at 2003 også bliver et vanskeligt år for SAS og for luftfartsindustrien.

SAS-chefen siger i et interviews med affärrsvärden 24, at SAS forventer, at 2003 vil blive præget af svage konjunkturer i første halvdel af 2003.

Beskeden om et fortsat afmatning inden for luftfarten kommer netop som SAS på mandag fremlægger nye passagertal, som imødeses med spænding. Tallene ventes at bekræfte nedgangen inden for luftfartsindustrien.

Herudover siger Lindegaard også, at en Irak-krig kan blive besværlig for selskabet. SAS har dog allerede sikret sig på oliefronten, da 90 pct. af leveringen af brændstof er indgået på længerevarende kontrakter.

Det er ikke kun SAS, der ser mørkt på fremtiden. KLM og Britisk Airways har også været fremme med meldinger om, at man næppe skulle forvente omsætningsfremgang i 2003.

Lindegaard tror dog fortsat så meget på SAS, at han netop har købt aktier i SAS, og han afviser bestemt ikke, at han vil købe flere aktier i selskabet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder