Japan: Foreløbigt PMI-indeks tegner godt for fremstillingssektoren

Udgivet den 22-06-2018  |  kl. 06:34  |  

Det foreløbige PMI-indeks for fremstillingssektoren i Japan i juni tegner godt.

Indekset, der udarbejdes af Markit Economics og Nikkei, viser 53,1 i juni efter en stigning fra 52,8 i maj.

Undersøgelsen tegner et positivt billede af den japanske fremstillingssektor understøttet af stærkere vækstrater inden for produktion, nye ordrer og beskæftigelse.

Desuden er erhvervslivets tillid styrket, mens produktionspriserne blev løftet, hvilket signalerer optimisme i efterspørgselsbetingelserne.

- Sektoren har opretholdt en relativt solid opadgående tendens i hele 2018. Data fra juni viser fortsat vækst i nye ordrer, hurtigere jobskabelse, stigende produktionsefterslæb og stigende output-priser. Som sådan synes der at være yderligere fremgang i vækstcyklussen, noterer økonom Joe Hayes fra Markit, der står bag undersøgelsen.

Der er dog også torne blandt roserne, idet nye eksportordrer faldt for første gang siden august 2016.

- Med masser af geopolitisk risiko og "sikker havn"-efterspørgsel efter yen er der risiko for landets produktionseksportører, pointerer Joe Hayes.

En aflæsning over 50 betyder stigende vækst, mens data under 50 betyder vækstfald.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯ 

Relaterede nyheder