Japan: Maskinordrerne dykkede voldsomt i september

Udgivet den 10-10-2019  |  kl. 06:34  |  

De japanske maskinordrer, der vurderes som en af de bedste indikatorer for investeringsbilledet i Japan, faldt markant i september. Og faldet var lagt større end ventet.

Det fremgår af data fra de statistiske myndigheder i Tokyo torsdag.

Ordreindgangen gik 2,4 pct. tilbage i september i forhold til august, mens økonomerne havde ventet et fald på månedsbasis på 1,0 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

På årsbasis var tale om et drop i ordreindgangen på 14,5 pct., hvilket var langt værre end ventet, idet økonomerne estimerede et fald på 8,4 pct.

I august viste tallene for den japanske maskinordreindgang et fald på 6,6 pct. på månedsbasis og en stigning på beskedne 0,3 pct. på årsbasis.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯ 

Relaterede nyheder