Japan: Service-PMI viger og trækker samlet aflæsning lidt ned

Udgivet den 05-12-2018  |  kl. 06:34  |  

Aktivitetstakten i den japanske servicesektor aftog i november.

Sammen med en skuffende, statisk udvikling i fremstillingssektorens PMI trækkes den samlede aflæsning i negativ retning.

Det fremgår af tal for aktiviteten i servicesektoren, der er indsamlet af Markit og Nikkei og offentliggjort onsdag morgen.

Det japanske PMI for servicesektoren faldt til 52,3 i november fra 52,4 i oktober.

Det kombinerede indeks for industrien og servicesektoren - PMI composite - faldt samtidig til 52,4 fra 52,5 i oktober.

Forleden viste tilliden til fremtiden i den japanske fremstillingssektor en negativ udvikling, idet PMI-tallet for den japanske fremstillingssektor viste en aflæsning på 52,2 i november mod 52,9 i oktober.

En aflæsning over 50 betyder stigende aktivitet, mens data under 50 betyder fald i aktiviteten.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯ 

Relaterede nyheder