Jes A: Inflation øger frygt for stagflation i USA

Udgivet den 20-02-2008  |  kl. 15:23  |  

Aktiemarkedet blev sent nedad ved offentliggørelsen af dagens nøgletal fra USA. Cheføkonom fra Handelsbanken Jes Asmussen vurderer i forbindelse med de offentliggjorte inflationstal, der blev højere end ventet, at det øger frygten for stagflation.

- Den højere inflation er bestemt ikke godt nyt idet det vil forstærke frygten for at et stagflationsscenario er ved at udspille sig - det vil sige kombinationen af svag økonomisk vækst og stigende prispres - hvor konsekvensen kan være et reduceret manøvrerum for den amerikanske centralbank (Fed), i en situation hvor kreditkrise og økonomisk krise ellers skriger på lavere renter. Den seneste tids stigning i olieprisen, som i går kortvarigt steg til over USD 100 kr. pr. tønde for kun anden gang i historien, vil bestemt ikke gøre situationen meget bedre, skriver Jes Asmussen fra Handelsbanken og tilføjer:

- På den ene side øger de stigende oliepriser inflationspresset i økonomien, men på den anden side har den højere inflation og de højere energipriser en forbrugsdæmpende effekt, som øger risikoen for recession. At den stigende inflation har en effekt ses også ved opgørelsen af husholdningernes reale indkomster, som faldt i januar med 0,5 pct. m/m, og dermed giver en kraftig reduktion i forbrugernes købekraft

Jes Asmussen peger endvidere på, at det er noget af et paradoks, at den amerikanske centralbank har sænket renten på baggrund af det høje inflationsniveau, men samtidig ikke forudser en recession.

- Der er således ingen tvivl om, at det fortsat eleverede niveau for inflationen fortsat vil udgøre en bekymring for Fed. Men om den bekymring vejer tungest stiller vi os spørgende over for. Et eller andet sted er det i hvert fald et paradoks, at Fed har været villige til at skære i renten med hele 2,25 pct.-point til kun 3,0 pct., med en inflation på over 4 pct., når banken ikke (i hvert fald officielt) forventer at den amerikanske økonomi vil ryge i recession. Ser man således på den reale rente, er pengepolitikken på nuværende tidspunkt lige så lempelig som i 2002 og 2003, hvor centralbankens største bekymring var truslen om deflation, og mere lempelig end under de to foregående recessioner, skriver Jes Asmussen og fortsætter:

- De kraftige rentenedsættelser må således forklares ved en markant bekymring - som er større end inflationsbekymringen - for, at økonomien potentielt kan blive trukket ind i en meget ondartet nedadgående spiral, med faldende huspriser som fører til endnu større tab på sub-prime relaterede produkter, som vil medføre yderligere opstramninger i kreditgivningen, som igen vil give et endnu stærkere pres nedad på huspriserne, som vil smadre privatforbruget, yderligere under pres af de stigende energipriser.

Handelsbanken tror ikke, at Fed vil lade sig bremse af at inflationen pt. ligger højere end hvad banken normalt er komfortable ved.

- VI fastholder derfor også vores forventning om at Fed vil sætte renten ned med yderligere 0,50 pct.-point på mødet i marts. Det er da også værd at bide mærke i, at stigningen i kerneinflationen rent faktisk kun var på 0,02678 pct. og altså ikke så dramatisk som de afrundede tal indikerer, siger han

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på stille dag med tillidstal og centralbanktaler
16:29 Novo og Pandora er i top 100 i Time Magazines kåring af de mest bæredygtige virksomheder
16:08 Amerikansk forbrugertillid faldt mindre end ventet i juni
15:58 Rockwool vil bygge ny fabrik i Sverige med verdens største elektriske stensmelter
15:40 USA/åbning: Revanche til Nvidia og Eli Lilly går efter endnu en rekord i blandet åbning
15:27 Vestas vinder ordre med lang serviceaftale i Spanien
15:21 Vestas' kursmål sænkes med lige over en tier hos Morningstar
14:27 USA/tendens: Sønderslåede Navidia rejser sig på ventet grøn dag
13:46 Novo-rival har lovende data fra vægttabshåb: Vil udfordre Wegovy i Kina
13:43 Valuta: Bitcoin styrkes efter to måneders lavpunkt
13:35 Feds Bowman ser renten fastholdt i nogen tid endnu
12:25 Europa/aktier: Airbus i dybt fald på dag hvor techsektor tynger humøret
11:49 Økonomer skubber forventningerne til første rentenedsættelse i Norge
11:45 Obligationer/middag: Renten bakker frem mod amerikanske data
11:30 Chefstrateg ser flere pengepolitiske lempelser i USA end Federal Reserve tør love lige nu
11:20 Aktier/middag: Novo i top og Zealand fortsætter optur i lysegrønt marked