Jeudan A/S: Delårsrapport for 1.-3. kvartal 2017

Udgivet den 23-11-2017  |  kl. 12:09  |  

Delårsrapport for 1.-3. kvartal 2017

Omsætning på DKK 965 mio. i første til tredje kvartal 2017 (Q1-3 2016: DKK 936 mio.)
  Driftsresultat (EBIT) på DKK 577 mio. (Q1-3 2016: DKK 562 mio.)
  Resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på DKK 462 mio. (Q1-3 2016: DKK 470 mio.)
  Positiv regulering af de finansielle gældsforpligtelser på DKK 59 mio. (Q1-3 2016: DKK -890 mio.)
  Resultat før skat på DKK 564 mio. (Q1-Q3 2016: DKK -410 mio.)
  Nye ejendomsinvesteringer i København til dato på DKK 1.761 mio.
  Salg af ikke strategiske ejendomme for DKK 404 mio.
  Udlejningsprocent i København på 98,9, hvor mere end 90 % af Koncernens ejendomsportefølje er beliggende.
  For hele 2017 fastholdes forventningerne til et resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) i niveauet DKK 600 mio. på baggrund af en omsætning på ca. DKK 1,3 mia.

Yderligere oplysninger:
Per W. Hallgren, adm. direktør, tlf. 3947 9102

Jeudan A/S, Bredgade 30, 1260 København K

Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på kerneværdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 375 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.




DKK mio. 3. kvt.
2017
3. kvt.
2016
1.-3. kvt.
2017
1.-3. kvt.
2016
2016
           
Resultatopgørelse          
Nettoomsætning 336 305 965 936 1.237
Bruttoresultat 221 205 648 635 827
Resultat før finansielle poster EBIT 196 181 577 562 724
Resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) 160 156 462 470 606
Kurs- og værdireguleringer -69 -128 102 -880 -221
Resultat før skat 91 28 564 -410 385
Resultat 71 22 438 -319 299
           
           
Balance (ultimo)          
Investeringsejendomme m.m. 22.315 20.682 22.315 20.682 20.996
Samlede aktiver 22.521 20.952 22.521 21.952 21.165
Egenkapital 5.940 4.752 5.940 4.752 5.370
Forpligtelser 16.581 16.200 16.581 16.200 15.795
           
           
Pengestrømme          
Driftsaktiviteter 168 165 444 457 636
Investeringsaktiviteter -534 31 -1.364 -837 -785
Finansieringsaktiviteter 336 -155 1.013 -70 -9
Pengestrømme i alt -30 41 93 -450 -158
           
             
Regnskabsrelaterede nøgletal            
EBVAT/gns. egenkapital* % 2,8 3,1 8,2 9,4 11,5
Forrentning af egenkapital (ROE)* % 1,2 0,4 7,7 -6,4 5,7
Egenkapitalandel, ultimo % 26,4 22,7 26,4 22,7 25,4
Rentedækning x 4,7 5,9 4,4 5,2 5,2
             
Aktierelaterede nøgletal            
Aktiepris, ultimo (P) DKK 714,5 705 714,5 705 717
Indre værdi, ultimo (BV) DKK 536 429 536 429 484
Pris/indre værdi (P/BV) X 1,33 1,64 1,33 1,64 1,48
EBIT pr. aktie (EBITPS)* DKK 17,7 16,5 52,5 51,2 65,9
EBVAT pr. aktie (EBVATPS)* DKK 14,4 14,2 42,0 42,8 55,2
Resultat pr. aktie (EPS)* DKK 6,4 2,0 39,9 -29,0 27,2
Pengestrømme pr. aktie (CFPS)* DKK 15,1 15,0 40,4 41,6 57,9
Antal aktier, ultimo 1.000 11.086 11.086 11.086 11.086 11.086
Markedsværdi, ultimo DKK mio. 7.921 7.816 7.921 7.816 7.949
             
* Ikke omregnet til årsbasis            


 

Ledelsesberetning

Jeudan-Koncernens omsætning i første til tredje kvartal 2017 udgjorde DKK 965 mio. mod DKK 936 mio. i samme periode sidste år.

Resultat før finansielle poster (EBIT) udgjorde i første til tredje kvartal 2017 DKK 577 mio. mod DKK 562 mio. for samme periode sidste år.

Resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) udgjorde i første til tredje kvartal 2017 DKK 462 mio. mod DKK 470 mio. for samme periode sidste år.

Resultatet for de første tre kvartaler af 2017 følger forventningerne, og bestyrelsen betragter resultatet som tilfredsstillende.

Investeringsmarked
Interessen for velbeliggende og attraktive ejendomme i København er fortsat høj. Det aktuelle udbud er lavere end efterspørgslen, hvilket kombineret med stort likviditetsoverskud i markedet samt lav rente fortsat påvirker priserne i opadgående retning.

For nyopførte boligejendomme i København er der fortsat stor interesse fra primært udenlandske investorer og indenlandske pensionskasser/forsikringsselskaber. Tilsvarende interesse konstateres ved handel med ældre boligejendomme.

Ejendomme på Strøget i København med detail/-kontor og bolig oplever en tilsvarende stor, omend lidt aftagende, investorinteresse, hvor efterspørgslen i alt væsentlighed kommer fra udenlandske investorer.

Den store efterspørgsel efter såvel boligejendomme som ejendomme på Strøget har bredt sig til kontorejendomme i København. Prisudviklingen styrkes af en tendens til stigende lejeniveauer, der øger ejendommenes driftsresultater. Der synes dog for alle segmenter at kunne spores en lidt mere afdæmpet prisudvikling end tidligere.

Køb/salg
Jeudan har i tredje kvartal 2017 købt følgende kontorejendomme: Fiolstræde 12B, Nørregade 6, Rigensgade 11 og Vesterbrogade 9B - alle København - for samlet DKK 436 mio. I første kvartal 2017 erhvervede Jeudan kontorejendommene Bredgade 40, 42 og 45, København K for samlet DKK 655 mio. Der er hermed i første til tredje kvartal 2017 indgået aftaler om køb af ejendomme for DKK 1.091 mio.

Jeudan har i tredje kvartal 2017 indgået aftale om salg af Herlev Hovedgade 82 for DKK 20 mio. I første halvår 2017 har Jeudan indgået en betinget aftale om salg af Amager Boulevard 115, København S, med 173 studieboliger til DIS. I forbindelse med handlen vil lejerne i ejendommen i overensstemmelse med lejelovens regler blive tilbudt at erhverve ejendommen. Hvorvidt tilbudspligten udnyttes forventes afklaret i første kvartal 2018. Herudover har Jeudan tidligere i år solgt erhvervsejendommene Industriskellet 3, Lynge; Industrivej 24A-K, Slangerup og Vasekær 6-8, Herlev, Karlslunde Landevej 7-9, Karlslunde; Nørregade 13, Haderslev, og Tjørne Allé 3-5, Slagelse. Det samlede salg i 2017 udgør DKK 404 mio.

Jeudan er løbende i dialog om nye investeringer i fokusområdet København ligesom Jeudan løbende vurderer eventuelle frasalg af Jeudans ejendomme udenfor det strategiske fokus.

Udlejning
Jeudan har i 2017 konstateret en god interesse for ledige kontorlejemål med hovedvægten på lejemål i København. Jeudans høje udlejningsprocent i København medfører dog også, at det i perioder kan være vanskeligt at opfylde potentielle kunders efterspørgsel. Udenfor København har Jeudan også i 2017 kunnet konstatere en positiv udvikling i interessen efter ledige lejemål i visse områder - dog stadigvæk med en mindre styrke end i København.

Efterspørgslen efter boliglejemål i København er fortsat høj med et stagnerende lejeniveau i takt med opførelsen af et betydeligt antal boligejendomme. I visse områder i København kan der konstateres en svagere udlejning og en begyndende tomgang i nyopførte boligejendomme.

Den høje udlejningsaktivitet i 2017 har medført, at der i årets første ni måneder er indgået og genforhandlet lejekontrakter med en samlet årlig leje på DKK 118 mio. mod DKK 99 mio. for hele 2016.

Opsigelser i første til tredje kvartal 2017 svarede til en årsleje på DKK 87 mio. mod DKK 52 mio. for samme periode i 2016. Flere af opsigelserne i 2017 har først økonomisk effekt i løbet af fjerde kvartal 2017/1. halvår 2018 og var ventet, da Jeudan ikke havde ledige lejemål der kunne opfylde de fraflyttende kunders ønsker.

Jeudans udlejningsprocent i København, hvor mere end 90 % af Jeudans ejendomsportefølje er beliggende, udgjorde 98,9 ultimo september 2017 mod 98,2 ultimo 2016. Det generelle kontorudlejningsmarked i København havde ultimo september 2017 en udlejningsprocent på 95,5 mod 95,3 ultimo 2016.

Jeudans udlejningsprocent for hele porteføljen, hvor 98 % er beliggende i Region Hovedstaden, udgjorde ultimo september 2017 96,6 mod 94,3 ultimo 2016. Det generelle kontorudlejningsmarked i Storkøbenhavn havde ultimo september 2017 en udlejningsprocent på 87,4 mod 88,0 ultimo 2016.

Investeringsejendomme
Lejeindtægter m.v. udgjorde i første til tredje kvartal 2017 DKK 801 mio. mod DKK 782 mio. i samme periode sidste år.

Ejendommenes driftsomkostninger udgjorde i første til tredje kvartal 2017 DKK 168 mio. mod DKK 161 mio. i samme periode sidste år, hvorefter segmentets bruttoresultat udgjorde DKK 633 mio. i første til tredje kvartal 2017 mod DKK 621 mio. for samme periode sidste år, svarende til en stigning på 2 %.

Service
Aktivitetsniveauet i Jeudan Servicepartner har i første til tredje kvartal 2017 været højere end forventet, og omsætningen blev på DKK 287 mio. mod DKK 236 mio. for samme periode sidste år.

Drifts- og produktionsomkostningerne steg tilsvarende som følge af et højere aktivitetsniveau og udgjorde DKK 265 mio. i første til tredje kvartal 2017 mod DKK 218 mio. samme periode sidste år.

Herefter udgjorde bruttoresultatet DKK 21 mio. for første til tredje kvartal 2017 mod DKK 18 mio. for samme periode sidste år, svarende til en stigning på 20 %.

Koncern
Koncernens salgs- og marketingomkostninger udgjorde i første til tredje kvartal 2017 DKK 8 mio. mod DKK 7 mio. for samme periode sidste år.

Koncernens administrationsomkostninger udgjorde i første til tredje kvartal 2017 DKK 63 mio. mod DKK 66 mio. for samme periode sidste år.

Koncernens resultat før finansielle poster (EBIT) udgjorde herefter i første til tredje kvartal 2017 DKK 577 mio. mod DKK 562 mio. for samme periode sidste år, svarende til en stigning på 3 %.

EBIT pr. aktie blev i første til tredje kvartal 2017 på DKK 52,5 mod DKK 51,2 for samme periode sidste år.

De finansielle poster (netto) udgjorde DKK -115 mio. mod DKK -93 mio. for samme periode sidste år. Stigningen kan primært henføres til optagelse af nye realkreditlån i 2017 samt omlægning af renteaftaler i 2016 med forward start, hvilket medførte reducerede finansielle omkostninger i 2016.

Resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT), udgjorde herefter i første til tredje kvartal 2017 DKK 462 mio. mod DKK 470 mio. for samme periode sidste år.

Resultatet (EBVAT) pr. aktie blev hermed DKK 42,0 i første til tredje kvartal 2017 mod DKK 42,8 for samme periode året før.

Kurs- og værdireguleringer
Ved udgangen af hvert kvartal vurderes ejendommenes dagsværdi på grundlag af udviklingen i ejendommenes nettoresultat, reservationer til besluttede ombygninger og ejendommenes afkast.

På investeringssiden er der fortsat en stor efterspørgsel efter primære ejendomme - det vil sige velbeliggende og velordnede ejendomme - hvor udbuddet fortsat ikke kan følge med efterspørgslen. Priserne for primære ejendomme er blandt andet grundet den aktuelle udbuds-/efterspørgselssituation stigende ved en fortsat lav inflation og et lavt renteniveau.

De stigende priser på investeringsejendomme kan primært henføres til faldende afkastkrav. Jeudan har senest i december 2016 vurderet det fastsatte afkastkrav for den enkelte ejendom og vurderer ikke at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at revurdere afkastniveauerne. Gevinst/tab på ejendomme relaterer sig til periodens salg/betinget salg af ejendomme og udgør en gevinst på DKK 43 mio. for første til tredje kvartal 2017.

De finansielle gældsforpligtelser værdireguleres til dagsværdi og påvirkes således af renteudviklingen. Jeudans finansieringsstrategi er - som for ejendomsinvesteringerne - langsigtet, hvorfor finansieringsrenterne er låst med lang løbetid.
Jeudans fastrenteaftaler har en gennemsnitlig løbetid på 10 år, og kursfølsomheden udgør ca. DKK 9,5 mio. ved en ændring i renten på 0,01 procentpoint. På baggrund af renteforholdene pr. 30. september 2017 er der opgjort en positiv regulering af de finansielle gældsforpligtelser på DKK 59 mio. mod en negativ regulering for samme periode året før på DKK 890 mio.

Resultatet før skat udgjorde herefter DKK 564 mio. i første til tredje kvartal 2017 mod DKK -410 mio. for samme periode sidste år.

Efter skat blev periodens resultat for første til tredje kvartal 2017 DKK 438 mio. mod DKK -319 mio. i samme periode sidste år.

Balancen
Ejendomme inkl. igangværende projekter udgjorde ultimo september 2017 DKK 22,3 mia. mod DKK 20,7 mia. på samme tidspunkt sidste år og DKK 21 mia. ved årsskiftet.

De materielle aktiver blev netto forøget med DKK 1.321 mio. i første til tredje kvartal 2017. Forøgelsen kan primært henføres til periodens køb af ejendomme og afholdte omkostninger ved igangværende byggeprojekter og i mindre omfang forbedringer af investeringsejendomme. Modsatrettet virker periodens salg af ejendomme.

Koncernens egenkapital udgjorde pr. 30. september 2017 DKK 5,9 mia. mod DKK 4,8 mia. pr. 30. september 2016 og DKK 5,4 mia. ved årsskiftet. Ændringen i egenkapitalen i 2017 kan henføres til periodens resultat samt salg af egne aktier for DKK 132 mio.

Egenkapitalandelen udgjorde 26,4 % ultimo september 2017 mod 25,4 % ved årsskiftet. Jeudan har hermed ultimo september 2017 en yderligere opkøbskapacitet i niveauet DKK 1,5 mia.

De langfristede forpligtelser udgjorde DKK 15,5 mia. pr. 30. september 2017 mod DKK 14,8 mia. pr. 30. september 2016 og DKK 14,6 mia. ved årsskiftet. Stigningen siden årsskiftet på DKK 0,9 mia. kan primært henføres til optagelse af realkreditfinansiering i tilkøbte ejendomme samt ændring i udskudt skat.

De kortfristede forpligtelser udgjorde DKK 1,0 mia. pr. 30. september 2017 mod DKK 1,4 mia. pr. 30. september 2016 og DKK 1,2 mia. ved årsskiftet. Faldet siden årsskiftet kan primært henføres til et lavere træk på Jeudans driftskreditter.

Pengestrømme og likviditet
Likviditetspåvirkningen før ændring i driftskapitalen udgjorde i første til tredje kvartal 2017 DKK 462 mio. mod DKK 478 mio. for samme periode sidste år.

Efter ændringer i driftskapitalen udgjorde likviditetspåvirkningen DKK 444 mio. mod DKK 457 mio. for samme periode sidste år, svarende til DKK 40,4 pr. aktie i første til tredje kvartal 2017 mod DKK 41,6 pr. aktie i første til tredje kvartal 2016.

Likviditetspåvirkningen fra investeringsaktiviteterne, der primært kan henføres til periodens nettoejendomskøb og igangværende projekter, udgjorde DKK -1.364 mio. mod DKK -837 mio. for samme periode sidste år.

Likviditetspåvirkningen fra finansieringsaktiviteterne udgjorde DKK 1.013 mio. i første til tredje kvartal 2017 mod DKK -70 mio. for samme periode sidste år. Finansieringsaktiviteterne kan primært henføres til optagelse af realkreditbelåning samt salg af Jeudans beholdning af egne aktier i første kvartal 2017.

Herefter udgjorde de samlede pengestrømme DKK 93 mio. i første til tredje kvartal 2017 mod DKK -450 mio. for samme periode sidste år.

Likviditetsberedskabet (inkl. trækningsrettigheder) udgjorde DKK 712 mio. pr. 30. september 2017 mod DKK 697 mio. ultimo september 2016 og DKK 989 mio. ved årsskiftet.

Ledelsesberetning 3. kvartal 2017
Koncernomsætningen udgjorde i tredje kvartal 2017 DKK 336 mio. mod DKK 305 mio. for samme periode sidste år, svarende til en stigning på 10 %. Udviklingen dækker over en stigning i såvel ejendomssegmentet som Jeudan Servicepartner.

Koncernens resultat før finansielle poster (EBIT) udgjorde i tredje kvartal 2017 DKK 196 mio. mod DKK 181 mio. for samme periode sidste år, svarende til en stigning på 8 %. Stigningen kan tillige henføres til såvel ejendomssegmentet som Jeudan Servicepartner.

De finansielle poster (netto) udgjorde i tredje kvartal 2017 DKK 37 mio. mod DKK 25 mio. for samme periode sidste år. Stigningen kan som tidligere omtalt henføres til optagelse af nye realkreditlån i 2017 samt omlægning af renteaftaler i 2016 med forward start, hvilket medførte reducerede finansielle omkostninger i 2016.

Resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) udgjorde herefter DKK 160 mio. i tredje kvartal 2017 mod DKK 156 mio. for samme periode sidste år.

Kursreguleringer af de finansielle gældsforpligtelser blev i tredje kvartal 2017 grundet faldende renteniveau negative med DKK 66 mio. mod negative reguleringer for samme periode sidste år på DKK 131 mio.

Resultat før skat blev i tredje kvartal 2017 DKK 91 mio. mod DKK 28 mio. for samme periode sidste år.

Begivenheder efter 30. september 2017
Jeudan har pr. 13. oktober 2017 indgået aftale om erhvervelse af kontor- og boligejendommene Bredgade 58/Fredericiagade 17, Havnegade 21/Niels Juelsgade 15, Kigkurren 6-8A, Kronprinsensgade 8, Toldbodgade 35, Toldbodgade 39-41 - alle København -, Gl. Kongevej 169, Frederiksberg og Evanstonevej 2, Hellerup, for samlet DKK 670 mio. Ejendommene overtages i løbet af fjerde kvartal 2017.

Der er herudover ikke siden 30. september 2017 indtruffet begivenheder, der i væsentligt omfang påvirker Koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling, og som ikke er beskrevet i nærværende delårsrapport.

Forventninger 2017
Jeudan vil også i 2017 opsøge yderligere rentable investeringer i velordnede større kontorejendomme i det centrale København med fortsat fokus på langsigtet stabilitet i den primære indtjening.

En del eksisterende erhvervskunder i København søger i denne tid større arealer og desværre kan alle henvendelser ikke imødekommes. Jeudan forventer derfor en stigning i opsigelser af erhvervslejemål men forventer også en relativ hurtig genudlejning. Samlet set forventer Jeudan ikke en væsentlig ændring i udlejningsprocenten.

På baggrund af de aktuelle ejendomsinvesteringer samt et uændret aktivitetsniveau i Jeudan Servicepartner forventes fortsat en nettoomsætning på ca. DKK 1,3 mia. (2016: DKK 1,2 mia.).

Jeudan forventer fortsat vækst i EBIT.

Jeudans finansiering er langsigtet og har ved renteaftaler en fast rente i gennemsnitligt ca. 10 år. Jeudan forventer ikke en renteudvikling, der muliggør omlægning af renteaftaler i 2017, som det var tilfældet i 2016 med deraf følgende lavere finansielle omkostninger. Der forventes derfor højere finansielle omkostninger i 2017 sammenlignet med 2016 men fortsat på et lavt niveau.

Efter finansielle omkostninger men før kurs- og værdireguleringer forventes fortsat et resultat (EBVAT) i niveauet DKK 600 mio. (2016: DKK 606 mio.).

Jeudan vil fortsætte bestræbelserne på at øge ejendommenes værdi gennem kundefokus, bygningsforbedringer og effektivisering af driften. Herved dannes grundlag for positive værdireguleringer af ejendommenes værdi. Hertil kan komme værdireguleringer af såvel ejendomme som finansielle forpligtelser - positive som negative - som følge af udviklingen i priserne på ejendomsmarkedet og på de finansielle markeder.

De her beskrevne forventninger til den økonomiske udvikling er ifølge deres natur forbundet med risici og usikkerhedsfaktorer, der kan medføre væsentlige afvigelser i forhold til det forventede. Usikkerhedsfaktorerne udgøres blandt andet af udviklingen i leje- og serviceindtægter, omkostninger til drift og vedligeholdelse samt i et vist omfang rentesatser. For en uddybning af disse og andre faktorer henvises til afsnittet om risikofaktorer i Jeudans seneste årsrapport.

Anvendt regnskabspraksis
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2016.

Bilag
Koncernens resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, hovedtal på kvartalsbasis, segmentoplysninger samt dagsværdihierarki for investeringsejendomme og finansielle instrumenter.

  Finanskalender

27. feb. 2018       Årsregnskabsmeddelelse
09. apr. 2018      Ordinær generalforsamling
23. maj 2018       Rapport for 1. kvartal
23. aug. 2018      Rapport for 1.-2. kvartal
21. nov. 2018      Rapport for 1.-3. kvartal



Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar til 30. september 2017 for Jeudan A/S.

Delårsrapporten, som ikke er revideret eller gennemgået af Koncernens revisor, er aflagt i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsrapporter, som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af Koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2017 samt af resultatet af Koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar til 30. september 2017.

Vi anser ledelsesberetningen for at indeholde en retvisende redegørelse for udviklingen i Koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og pengestrømme og Koncernens finansielle stilling som helhed samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Koncernen står over for.

København, 23. november 2017

Direktionen

Per Wetke Hallgren
Adm. direktør

                                                   

Bestyrelsen

Niels Jacobsen                               Claus Esbjerg Gregersen
(formand)                                     (næstformand)

Tommy Pedersen                           Søren Bergholt Andersson                Helle Okholm



Resultatopgørelse

DKK 1.000   3. kvt. 3. kvt. 1.-3. kvt. 1.-3. kvt.  
    2017 2016 2017 2016 2016
             
Nettoomsætning   336.135 304.666 965.256 936.078 1.237.006
Driftsomkostninger   -114.674 -99.964 -317.568 -300.738 -409.611
             
Bruttoresultat   221.461 204.702 647.688 635.340 827.395
Salgs- og marketingomkostninger   -2.639 -2.796 -7.947 -6.739 -9.307
Administrationsomkostninger   -22.516 -20.936 -62.797 -66.134 -94.159
             
Resultat før finansielle poster (EBIT)   196.306 180.970 576.944 562.467 723.929
Finansielle indtægter   6.619 6.614 19.852 20.156 26.656
Finansielle omkostninger   -43.264 -31.610 -134.966 -112.789 -144.840
             
Resultat før kurs- og værdireg. (EBVAT)   159.661 155.974 461.830 469.834 605.745
Gevinst/tab ejendomme   -2.898 3.456 42.728 10.534 325.619
Gevinst/tab finansielle gældsforpligtelser   -65.947 -131.306 59.197 -890.484 -546.362
             
Resultat før skat   90.816 28.124 563.755 -410.116 385.002
Skat af periodens resultat   -20.252 -6.272 -125.717 91.456 -85.916
             
Periodens resultat   70.564 21.852 438.038 -318.660 299.086
             
             
Periodens resultat pr. aktie (DKK)   6,36 1,99 39,85 -29,02 27,24
Periodens resultat pr. aktie, udvandet (DKK)   6,36 1,99 39,85 -29,02 27,24
             
Totalindkomstopgørelse            
DKK 1.000   3. kvt. 3. kvt. 1.-3. kvt. 1.-3. kvt.  
    2017 2016 2017 2016 2016
             
Periodens resultat   70.564 21.852 438.038 -318.660 299.086
Anden totalindkomst   0 0 0 0 0
             
Totalindkomst   70.564 21.852 438.038 -318.660 299.086



Balance

DKK 1.000   30. sep. 30. sep. 31. dec.
    2017 2016 2016
         
Aktiver        
         
Materielle aktiver:        
Investeringsejendomme   22.165.170 19.986.131 20.294.328
Igangværende projekter, investeringsejendomme   149.953 108.948 115.363
Forudbetaling for investeringsejendomme   0 586.435 586.435
Driftsmateriel og inventar   40.148 36.800 37.656
Materielle aktiver i alt   22.355.271 20.718.314 21.033.782
         
Langfristede aktiver i alt   22.355.271 20.718.314 21.033.782
         
Tilgodehavender:        
Indestående Grundejernes Investeringsfond   10.732 10.996 11.104
Igangværende arbejder   74.459 50.376 67.074
Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser   18.313 21.313 21.230
Selskabsskat   1 27.615 0
Andre tilgodehavender   26.731 14.618 13.314
Periodeafgrænsningsposter   14.420 17.483 8.396
Tilgodehavender i alt   144.656 142.401 121.118
         
Likvide beholdninger   21.013 91.403 10.147
         
Kortfristede aktiver i alt   165.669 233.804 131.265
         
AKTIVER I ALT   22.520.940 20.952.118 21.165.047




DKK 1.000   30. sep. 30. sep. 31. dec.
    2017 2016 2016
         
Passiver        
         
Egenkapital:        
Aktiekapital   1.108.645 1.108.645 1.108.645
Overført resultat   4.831.738 3.643.763 4.261.509
Egenkapital i alt   5.940.383 4.752.408 5.370.154
         
Langfristede forpligtelser:        
Realkreditlån   12.870.114 12.189.912 11.943.410
Finansieringsinstitutter   1.394.166 1.596.197 1.538.370
Deposita   159.367 154.003 154.191
Udskudt skat   1.097.873 808.466 978.604
Lovpligtige vedligeholdelsesforpligtelser   14.560 15.441 14.473
Langfristede forpligtelser i alt   15.536.080 14.764.019 14.629.048
         
Kortfristede forpligtelser:        
Realkreditlån   81.836 80.465 82.071
Finansieringsinstitutter   624.188 1.055.175 758.774
Deposita   150.853 140.134 141.052
Lovpligtige vedligeholdelsesforpligtelser   145 153 142
Modtagne forudbetalinger fra kunder   48.217 45.934 71.592
Leverandørgæld   45.864 28.318 34.162
Selskabsskat   0 0 2.837
Anden gæld   43.683 43.224 48.328
Periodeafgrænsningsposter   49.691 42.288 26.887
Kortfristede forpligtelser i alt   1.044.477 1.435.691 1.165.845
         
Forpligtelser i alt   16.580.557 16.199.710 15.794.893
         
PASSIVER I ALT   22.520.940 20.952.118 21.165.047




Egenkapitalopgørelse

DKK 1.000   Aktie- Overført Egenkapital
    kapital resultat* i alt
         
Egenkapital 1. januar 2016   1.108.645 4.084.664 5.193.309
         
Periodens resultat   - -318.660 -318.660
Anden totalindkomst   - 0 0
Totalindkomst i alt   - -318.660 -318.660
         
Køb af egne aktier   - -122.241 -122.241
         
Egenkapital 30. september 2016   1.108.645 3.643.763 4.752.408
         
Periodens resultat   - 617.746 617.746
Anden totalindkomst   - 0 0
Totalindkomst i alt   - 617.746 617.746
         
Egenkapital 31. december 2016   1.108.645 4.261.509 5.370.154
         
Periodens resultat   - 438.038 438.038
Anden totalindkomst   - 0 0
Totalindkomst i alt   - 438.038 438.038
         
Salg af egne aktier   - 132.191 132.191
         
Egenkapital 30. september 2017   1.108.645 4.831.738 5.940.383
         
* I overført resultat indgår indbetalt overkurs ved emission, der er en fri reserve, pr.  
30. september 2017 med t.DKK 2.061.874 (1. januar 2017: t.DKK 2.061.874; 1. januar 2016:
t.DKK 2.061.874).        



Dagsværdihierarki for investeringsejendomme og finansielle instrumenter

Anvendt regnskabspraksis, værdiansættelsesmetoder og følsomheder vedrørende dagsværdimåling af investeringsejendomme og finansielle gældsforpligtelser, er uændrede i forhold til den seneste årsrapport, hvortil der henvises.
                                                                                                                                 
Nedenstående tabel viser klassifikationen af investeringsejendomme og finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi, opdelt i henhold til dagsværdihierarkiet:

Niveau 1: Noterede priser på aktive markeder for identiske aktiver/forpligtelser. Beløbet svarer til Koncernens realkreditlån eksklusive renteaftaler. Niveau 2: Noterede priser i et aktivt marked for lignende aktiver/forpligtelser eller andre værdiansættelsesmetoder, hvor alle væsentlige input er baseret på observerbare markedsdata. Beløbet svarer til Koncernens anlægslån samt renteaftaler. Niveau 3: Værdiansættelsesmetoder, hvor eventuelle væsentlige input ikke er baseret på observerbare markedsdata. Beløbet svarer til Koncernens investeringsejendomme samt igangværende projekter investeringsejendomme.

                                                                                                                                                                

       
DKK 1.000 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3
30. september 2017      
       
Langfristede aktiver      
Investeringsejendomme 0 0 22.165.170
Igangværende projekter investeringsejendomme 0 0 149.953
       
Langfristede passiver      
Realkreditlån 13.013.397 0 0
Finansieringsinstitutter 0 1.394.166 0
Afledte finansielle instrumenter 0 -143.283 0
       
Kortfristede passiver      
Realkreditlån 81.836 0 0
Finansieringsinstitutter 0 189.983 0
Aktiver/forpligtelser, der måles til dagsværdi over resultatopgørelsen 13.095.233 1.440.866 22.315.123





       
DKK 1.000 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3
30. september 2016      
       
Langfristede aktiver      
Investeringsejendomme 0 0 19.986.131
Igangværende projekter investeringsejendomme 0 0 108.948
       
Langfristede passiver      
Realkreditlån 11.856.000 0 0
Finansieringsinstitutter 0 1.596.197 0
Afledte finansielle instrumenter   333.912  
       
Kortfristede passiver      
Realkreditlån 80.465 0 0
Finansieringsinstitutter 0 235.760 0
Aktiver/forpligtelser, der måles til dagsværdi over resultatopgørelsen 11.936.465 2.165.869 20.095.079
       
DKK 1.000 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3
31. december 2016      
       
Langfristede aktiver      
Investeringsejendomme 0 0 20.294.328
Igangværende projekter investeringsejendomme 0 0 115.363
       
Langfristede passiver      
Realkreditlån 11.972.311 0 0
Finansieringsinstitutter 0 1.538.370 0
Afledte finansielle instrumenter 0 -28.901 0
       
Kortfristede passiver      
Realkreditlån 82.071 0 0
Finansieringsinstitutter 0 230.894 0
Aktiver/forpligtelser, der måles til dagsværdi over resultatopgørelsen 12.054.382 1.740.363 20.409.691
       
Der er ikke sket væsentlige overførsler mellem niveauerne i perioderne.  

                                                                                                                 
Afstemning af dagsværdihierarki fra primo til ultimo for niveau 3

DKK 1.000 Investeringsejendomme Igangværende projekter investeringsejendomme
     
Regnskabsmæssig værdi 1. januar 2017 20.294.328 115.363
Tilgang, køb 1.705.398 191.595
Tilgang forbedring 43.389 0
Overførsel 150.740 -150.740
Afgang -78.685 -6.265
Værdiregulering 50.000 0
Regnskabsmæssig værdi 30. september 2017 22.165.170 149.953
     
Regnskabsmæssig værdi 1. januar 2016 19.901.372 205.576
Tilgang, køb 148.780 137.868
Tilgang forbedring 36.259 0
Overførsel 232.436 -232.436
Afgang -332.716 -2.060
Regnskabsmæssig værdi 30. september 2016 19.986.131 108.948
     
Regnskabsmæssig værdi 1. januar 2016 19.901.372 205.576
Tilgang, køb 223.717 181.161
Tilgang forbedring 53.586 0
Overførsel 269.384 -269.384
Afgang -463.712 -1.990
Værdiregulering 309.981 0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2016 20.294.328 115.363

293


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Jeudan A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Markant dansk islæt i top og bund i neutralt marked
17:08 Mandagens aktier: Indekshop satte turbo på Mærsk i et marked som var kommet bagud
17:00 Mandagens obligationer: Små udsving omkring status quo før vigtige nøgletal
16:56 Wegovy-forsyningsvækst kan føre til opjustering for Novo spår Bank of America
16:43 Flügger lander omsætning over prognoseintervallet
16:23 Flere synspunkter giver bedre debat mener Federal Reserves næstformand
15:59 Grønlandsbanken melder om tilfredsstillende start på 2024
15:51 USA/åbning: Indleder endnu en plusdag med Gamestop i eksplosiv stigning
15:43 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
15:24 Mærsk kan blive hjulpet af tidlig højsæson spår Jefferies
15:10 Flere amerikanske børsnoteringer på vej spår chef fra Wall Street
14:47 Roblons direktør fratræder øjeblikkeligt efter nedskæring i direktionen
14:28 Tørlastindeks falder 3,0 pct. til 2066 point
14:22 Unibrew vil vokse via mere volumen og højere effektivitet: Men vi skal være realistiske siger topchef
14:12 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
13:58 USA/tendens: Fortsætter fremgang med sigtet indstillet på onsdagens nøgletal
13:18 Valuta: Dollar holder stand frem mod vigtige nøgletal for inflationen
12:52 Europa/aktier: Markant dansk islæt i næsten neutralt marked
12:28 Ugens vigtigste data lander på onsdag: Markedet afventer amerikansk inflationsgyser
12:01 Obligationer/middag: Stabil rente frem mod ugens vigtige prisdata fra USA