Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde

Udgivet den 06-09-2024  |  kl. 15:03  |  

Jobvæksten i USA er tilbage på sporet, hvilket dæmper bekymringerne for en forestående økonomisk tilbagegang.

Derfor er der også udsigt til, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, nøjes med at sænke sin ledende rente med 25 basispoint på det næste rentemøde, den 18. september.

Det skriver chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit i en kommentar til fredagens jobrapport fra USA.

Rapporten viste en stigning i beskæftigelsen i august på 142.000, hvilket var under økonomernes forventninger om en jobvækst på 165.000.

Men det er trods alt en pæn stigning fra 89.000 i juli - et fald, som blev revideret ned fra 114.000 i fredagens rapport.

Juli måneds beskedne jobvækst og overraskende store stigning i arbejdsløsheden gav anledning til bekymring i finansmarkeder og medvirkede til store fald i aktiekurser og i renter, da frygten for en recession i USA greb investorerne.

- Dagens tal understøtter ikke den bekymring, selvom der er lidt malurt i bægeret med en nedrevidering af jobvæksten i de foregående to måneder på samlet 89.0000. Men intet tyder umiddelbart på, at USA allerede er på vej ned i afgrunden, skriver Frederik Engholm i en kommentar.

Derfor mener han også, at Federal Reserve vil nøjes med at sænke renten med 0,25 procentpoint 18. september.

- Udviklingen i arbejdsmarkedet er på den ene side afdæmpet nok til, at Federal Reserve sagtens kan tillade sig at begynde at sænke renten og på den anden side tilpas robust til, at vi ikke ser grund til at gribe til en ekstra stor rentenedsættelse på næstkommende møde i september, begrunder Frederik Engholm.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Seneste nyheder

17:02 Onsdagens obligationer: Renter faldt før ECB-mødet og efter britiske inflationstal
16:46 Baltic Dry-indekset falder for anden dag i træk
16:43 Chemometec opjusterer og annoncerer opkøb af belgisk selskab
15:45 USA/åbning: Morgan Stanley og United Airlines belønnes for regnskaber i fladt marked
15:43 Demant-topchef ser strømforbrug som afgørende parameter i udviklingen af AI-høreapparater
15:11 Vestas-mølle i brand nær Bjerringbro: Vi er i dialog med kunden
14:58 Novo: Kinesisk biotekselskab hævder at slå Ozempic i nyt studie
14:52 USA/tendens: Positivt spot på Morgan Stanley i ventet afdæmpet marked fra start
14:24 Vestas får ordre på 137 MW i USA
14:09 Vestas til tops efter nyhed om kinesiske rivalers pagt om priser
13:58 Airbus vil skære op mod 2500 stillinger fra i rum- og forsvarsdivision
13:37 Morgan Stanley sendes i vejret efter stærkt tredje kvartal
13:30 Qualcomm venter med at rykke ind på Intel til efter præsidentvalget
13:15 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
13:01 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
12:38 Europa/middag: Teknologi- og luksusaktier presset efter nyheder fra af ASML og LVMH
12:12 Just Eats kunder havde mindre appetit på takeaway i tredje kvartal
12:00 Obligationer/middag: Renter falder efter opløftende inflationsnyt og før ECB-møde
11:54 Ørsted får lagt 5 pct. til kursmålet hos DBS Bank
11:26 Aktier/middag: Småsur aktiestemning i København efter skuffelser fra europæiske giganter