Johnson & Johnson kan ikke bruge opsplitning til at undgå søgsmål
Amerikanske Johnson & Johnson kan ikke splitte selskabet op og få konkursbeskyttelse til en del af selskabet og på den måde undgå et enormt søgsmål.
Det skriver Dow Jones, efter at retten mandag har afvist at lade selskabet få konkursbeskyttelse - såkaldt chapter 11.
Det får aktien til at falde 2,7 pct. mandag i USA.
Medicinalgiganten Johnson & Johnson har haft planlagt en opsplitning af selskabet, hvor den del af forretningen, der beskæftiger sig med håndkøbsprodukter som plastre, smertestillende medicin og babypudder ville blive skilt fra.
Det er sket efter, at mere end 40.000 søgsmål om kræftfremkaldende stoffer i babypudder har ramt selskabet.
Det var tilbage i 2014, at pudderet blev sat i forbindelse med risiko for kræft.
Det menes, at asbest kan være kommet med i talkum pudderet, da talkum er et mineral, som udvindes i områder, hvor asbest også forekommer.
Siden da har Johnson & Johnson tabt en række retssager og er blevet dømt til at betale erstatninger for milliarder af dollar.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1173
- næste ›