Johnson & Johnson rygtes forsinket med vaccinelevering til USA - NY

Udgivet den 13-01-2021  |  kl. 13:19  |  

Medicinalselskabet Johnson & Johnson står angiveligt over for uventede forsinkelser i produktionen af selskabets vaccine mod covid-19 og vil muligvis ikke være i stand til at levere det lovede antal doser til den amerikanske regering til foråret.

Det skriver New York Times onsdag på baggrund af anonyme kilder.

Ifølge mediet har de amerikanske myndigheder fået at vide, at Johnson & Johnson kan blive op til to måneder forsinket i forhold til den oprindelige produktionsplan, og ikke kan nå at indhente produktionen før til april.

Her skulle selskabet have leveret flere end 60 millioner doser til USA, og Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 5,6 millioner personer.

Fase 3-forsøg blev indledt i september med omkring 60.000 testpersoner. Resultater ventes offentliggjort i januar.

Kan blive taget i brug i USA i januar eller februar, mens godkendelsen i EU først kommer senere.

Ifølge New York Times går selskabet efter at producere mindst 1 milliard doser i år.

I det amerikanske formarked indikeres aktien at åbne 0,1 pct. højere.

/ritzau/FINANS

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder