Jordemoder skaber dansk eksport-eventyr

Udgivet den 08-02-2011  |  kl. 15:27  |  

Iværksætteren GynZone brager nu igennem på det globale marked. Virksomhedens e-læring bliver efterspurgt og købt af brugere i en lang række lande. Dermed har en dansk jordemoder skabt en lovende forretning ud af sin forskning.

- Vi skal have sat strøm til lærebøgerne. Ellers bliver de alt for hurtigt forældede. Patienterne skal have gavn af den nyeste viden. Den tanke opstod i hovedet på jordemoder Sara Kindberg for godt to år siden. Hun tog konsekvensen og skabte virksomheden GynZone.

- Nu kan vi nærmest med dags varsel formidle ny viden ud til jordemoderen på den grønlandske slette eller til en fødeafdeling i Vancouver, fortæller Sara Kindberg, der er sundhedsfaglig direktør i GynZone. GynZone startede med at udvikle sine første produkter i 2008, og nu er der i alt mere end fem timers undervisning med 3D-animationer og video, som eksempelvis viser, hvordan kvinder syes korrekt efter en fødsel. Meget stor interesse fra udlandet har ført til, at alt materialet nu også findes på tysk, engelsk, norsk og svensk.

GynZone fik for to år siden to millioner kroner i startkapital til at kunne realisere ideen fuldt ud. Hun fik nemlig overbevist innovationsmiljøet Østjysk Innovation om, at e-læringen med en millioninvestering kunne blive så epokegørende, at den kunne blive efterspurgt af jordemødre, læger og studerende stort set overalt i verden.

Og Sara Kindberg er nu stærkt på vej til at gøre den vision til virkelighed.

- Østjysk Innovation visualiserede drømmen sammen med os. Nu skal den kunne flyve selv, og det kan den. Vores salg af licenser finansierer nu den fortsatte udvikling og driften, fortæller Sara Kindberg.

Hun har netop indgået en aftale med en engelsk leverandør om distribution af GynZones undervisningsfilm i samtlige engelsksprogede lande i verden undtagen USA. I Danmark har alle jordemoderskolerne besluttet at købe GynZone-licenser til de studerende, ligesom 16 ud af 25 fødeafdelinger har valgt at abonnere på e-læringen. Og i Tyskland har jordemødrenes forening valgt at investere i licenser til alle deres medlemmer.

- Østjysk Innovation kom med brænde til ovnen, netop der hvor der skulle fyres op. Uden deres kapital, netværk og sparring havde det formentlig taget mig ti år at nå hertil. En forsker som jeg har ikke netværk i en kommercielle verden og blandt investorer, som innovationsmiljøet har. Deres sparring har været uvurderlig; Jeg har lært om spillereglerne i erhvervslivet, som på mange måder er helt anderledes end i forskerverdenen, siger Sara Kindberg.

GynZone har også med Østjysk Innovations hjælp fået etableret en professionel bestyrelse af erfarne personer, der hver især repræsenterer værdifuld viden og indsigt.Hos innovationsmiljøet er man godt tilfreds med at have kunnet se potentialet i GynZone fra den spæde start.

- Udviklingen i GynZone har indtil nu indfriet alle vores forventninger. Her er der virkelig tale om en iværksætter, som har været villig til at ofre sig fuldt ud for at skabe en succesfuld virksomhed og i kraft heraf kommer igennem til det eksportmarked, der skal skabe det langsigtede fundament for GynZone indtjening, pointerer Lars Stigel, direktør i Østjysk Innovation.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

07:00 Jefferies skærer over 27 pct. af kursmålet hos Vestas
06:33 Asien: Jubel på børsen i Hongkong - aktier sendes op med over 6 pct. på kinesisk lukkedag
06:32 Valuta: Dollar holder fast i styrkelse oven på eskalering i Mellemøsten
06:32 USA/T-bond: Investorer søgte ly i obligationer og sendte renterne ned
06:32 USA/lukning: Optrappet konflikt i Mellemøsten sendte aktierne ned - Apple faldt tungt
06:30 Kalender med link - onsdag den 2. oktober
17:52 Europa/lukning: Tysk kemikaliekoncern sendt op efter købstilbud
17:37 Samsung nærmer sig fyringsrunde i Sydøstasien og Australien
17:02 Tirsdagens aktier: Bekymring for situationen i Mellemøsten satte ekstra fart på nedturen
17:01 Tirsdagens obligationer: Statspapirer var "sikker havn" på dag med Mellemøst-bekymring
16:31 Iransk missiltrussel får frygt-indekset til at stige stejlt og aktierne til at falde
16:17 Boeing overvejer gigantisk aktiesalg: Vil rejse mindst 10 mia. dollar
16:08 Vigtig amerikansk indikator for aktiviteten i industrien skuffer
16:02 Flere ledige stillinger på jobmarkedet i USA i august
15:48 USA/åbning: Apple tynger og rød aktiestart i New York
15:20 Mærsk i fokus på grund havnestrejke i USA: Et bump på vejen mod faldende fragtrater mener Sydbank
14:51 USA/tendens: Aktier står til at falde før ugens første jobtal
14:25 Baltic Dry-indekset falder 2,6 pct.
14:07 Apple ser lavere efterspørgsel efter ny iPhone vurderer storbank - aktien dykker
13:48 Europa/aktier: Tysk kemikaliekoncern stryger op efter købstilbud