USA/åbning: Apple tynger og rød aktiestart i New York

Udgivet den 01-10-2024  |  kl. 15:48  |  

Efter mandagens rekord for det amerikanske S&P 500 er tirsdagens handel blevet indledt med en lille tilbagegang i det brede indeks.

Det er den amerikanske beskæftigelse, der stjæler dagsordenen i denne uge, hvor tirsdag byder på den første måling før den altafgørende jobrapport fredag.

Efter få minutters handel ligger S&P 500-indekset 0,6 pct. lavere, Dow Jones falder ligeledes 0,6 pct., mens Nasdaq-indekset kun ligger 0,3 pct. lavere.

IPHONE-EFTERSPØRGSEL DYKKER

Apple er blandt aktierne i fokus fra dagens start efter forlydender om en skuffende efterspørgsel efter iPhone.

Der er færre, der vil have fingrene i Apples spritnye iPhone 16, end selskabet havde håbet på, vurderer Barclays. Derfor skæres der tilsyneladende i den planlagte produktion, og det rammer aktiekursen.

Både analytikere og investorer holder skarpt øje med de tidlige indikationer for efterspørgslen, og indtil videre tyder det på, at den ikke lever helt op til det ventede. Eksempelvis får Apple nu tilsyneladende reduceret leverancerne fra en vigtig underleverandør af en chipkomponent med 3 mio. enheder i dette kvartal, skriver Barclays ifølge Bloomberg.

Også den nuværende tilgængelighed af telefonen tyder på, at den ikke er blevet revet ned fra hylderne.

Barclays har anbefalingen "undervægt" af Apple-aktien samt et kursmål på 186 dollar, og det er et af de laveste kursmål for aktien blandt analytikerne.

Fra åbningen falder Apple 2,7 pct., hvilket rækker til en bundplacering i Dow Jones-indekset.

Her trækker også storbanken JPMorgan ned med et fald på 1,7 pct., efter at analytikerne hos Morgan Stanley har sænket anbefalingen af aktien til "ligevægt" fra "overvægt".

Kl. 16 dansk tid rettes fokus mod den såkaldte JOLTS-rapport, som er en månedlig opgørelse af nye jobopslag og kan give et fingerpeg om situationen på arbejdsmarkedet forud for fredagens store jobrapport.

CVS OVERVEJER MULIGHEDER

CVS Health, der blandt andet driver apotekerkæden af samme navn, overvejer de fremtidige muligheder. I den forbindelse er man påpasselig med at ville skille detailforretningen og forsikringsdelen, og det bliver taget godt imod af investorerne, skriver Reuters.

Aktien falder 1,5 pct. fra åbningen.

Derimod stiger Ford 1,0 pct., efter at Goldman Sachs har set sig mere lun på bilmærket og løfter anbefalingen for aktien til "køb" fra "neutral". Det skyldes en stigende tro på bedre marginer, skriver Investing.com.

TRUMPS SELSKAB LØFTES

Trump Media & Technology Group, der er stiftet af præsidentkandidat Donald Trump, sendes desuden op med 4,7 pct.

Det sker, efter at operatøren af den sociale medieplatform Truth Social tirsdag har annonceret, at netværket nu opererer fra flere websteder over hele landet.

ZIM FALDER EFTER STREJKE

Det israelske containerrederi ZIM, der er noteret i USA, ser aktien dykke 8,6 pct.

Det samme gælder flere andre containerrederier, der er påvirket af den netop udbrudte havnestrejke i USA. Ved midnat udløb det gældende overenskomst mellem havnearbejderne og deres arbejdsgivere, og det ventes nu at få betydning for fragten og de store forsyningskæderne.

Rederiaktierne er steget frem mod strejken på forventningen om, at den ville bryde ud, men tirsdag er kursfremgangen punkteret.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter