Jyske Bank hæver sit skøn for gaspriserne: Slut med russisk gas sender prisen op

Udgivet den 06-01-2025  |  kl. 08:54  |  

Et endeligt for russisk gas gennem Ukraine kan presse gaspriserne i vejret i Europa, hvor der er ventet et højere forbrug koblet med en ringere forsyning.

Det har fået Jyske Bank til at skrue op for sin prognose for naturgassen på børsen i Holland til 57 euro fra tidligere 50 euro.

Til sammenligning handles gasfuturen TTF mandag morgen til 49 euro.

- Slut med russisk gas via Ukraine forstærker nødvendigheden af øget LNG-import eller alternativt et lavere gasforbrug i Europa. Ingen af delene er synlige i rapporterede data, og som konsekvens heraf må gasprisen søge højere for at udkonkurrere de asiatiske gaspriser, skriver Jyske Banks energi- og valutastrateg, Jan Bylov, i en analyse.

Allerede før enden på russisk gaseksport til Europa var forsyningen af flydende naturgas, LNG, cirka 36 mio. kubikmeter lavere end sidste år, mens forbruget samtidig er 4-7 pct. højere end i fjerde kvartal af 2022 og 2023.

Det kan betyde, at der må tæres på de europæiske gaslagre, der i øjeblikket er omtrent 72 pct. fyldt op, hvilket i tilgift kan vanskeliggøre muligheden for at leve op til EU's egne krav om gaslagrenes kapacitet.

- Med EU's lovkrav om gaslagre på minimum 50 pct. per 1. februar 2025 og 30 pct. 1. maj 2025 er risikoen nu øget for, at lovkravene ikke overholdes, hvilket ultimativt fører til tvungne gaskøb fra lageradministrerende selskaber, skriver Jan Bylov.

Derfor bør EU sikre gaslagrene gennem større import af LNG. Her er udfordringen dog, at også Asien køber stort ind af den flydende naturgas - endda til højere priser.

- I vores øjne et signal om, at det europæiske prisniveau må forblive højt eller endnu højere for at sænke forbruget og/eller tiltrække mere oprindeligt tiltænkt Asien, fremgår det.

Selv om gaspriserne overordnet er steget siden midten af december, er gaspriserne i dag meget langt fra toppunktet 26. august 2022, hvor priserne satte rekord i 339,20 euro.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tyske Kion fik medvind af Nvidia - fransk ISS-konkurrent blev tørret
17:05 Tirsdagens aktier: Demant gik frem på analysenyt mens Novo blev presset af "gamle" data
17:00 Tirsdagens obligationer: Flere ledige stillinger i USA pressede renten op
16:02 Norsk tankrederi går til vejrs i forventning om håndsrækning fra sanktioner
15:40 USA/åbning: Techaktier fortsætter frem - denne gang på nyt fra Nvidia
14:33 Wall Street indleder året med appetit på solenergi
13:27 USA/tendens: Lunken start forude - Nvidia i hopla på topchefs fremtidsudsigter
12:10 Europa/aktier: Samarbejde med Nvidia løfter Kion - Next stiger på julehandlen
11:44 Matas-topchef: Væksten i de fysiske butikker er den store glædelige overraskelse
11:34 Obligationer/middag: Europæisk inflation gav en krusning i renten
11:31 Aktier/middag: Novo lider fortsat under fedmedata mens Matas er dagens stjerne
11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank
11:00 Europæisk arbejdsløshed var igen 6,3 pct. i november
10:57 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
10:55 Kion vil optimere varelagre med AI og belønnes med topplacering i Europa
10:39 Nvidia ved CES 2025: Ny grafikkortserie og AI til biler blandt højdepunkterne
09:34 ISS falder efter skuffende vækstal fra fransk rival
09:31 Matas ser bedre 2024/25 efter godt tredje kvartal