Jyske Bank om Tryg: Lave storskader skaber overraskelse i andet kvartal

Udgivet den 11-07-2024  |  kl. 09:37  |  
Arkiv: Foto

Trygs resultater i andet kvartal var rekordhøje og bedre end analytikernes forventninger.

Det er et meget lavt niveau af storskader, der skaber overraskelsen.

Det påpeger Jyske Banks analytiker Anders Haulund Vollesen.

- Stor- og vejrrelaterede skader udgjorde henholdsvis 31 mio. kr. og 104 mio. kr. mod konsensus på 191 mio. kr. og 100 mio. kr., mens afløbsresultatet endte på 242 mio. kr. mod ventede 262 mio. kr., noterer han sig torsdag morgen efter forsikringsselskabet er kommet med regnskab.

- Den positive afvigelse for forsikringsresultatet til konsensusestimatet var dermed udelukkende skabt af det meget lave storskadeniveau i kvartalet, skriver han i en kommentar til regnskabet.

De lavere storskades afspejles også i Trygs combined ratio, der er udtryk for, hvor stor en andel omkostninger og erstatninger udgør af bruttopræmieindtægterne, landede på 76,8 pct. eller 0,9 pct.point bedre end ventet

Men ingen roser uden torne. Anders Haulund Vollesen ser en lille skuffelse i præmieindtægterne, der endte 1 pct. lavere end ventet:

- Den lille skuffelse skyldes formentligt et (for os) overraskende stort fald i Industri på 15,5 pct. år-til-år. Væksten i Privat og Erhverv kom solidt ind på henholdsvis 6,5 pct. og 4,1 pct. år-til-år, siger han.

Jyske Bank har et kursmål for Tryg-aktien på 170 kr. samt en købsanbefaling.

Tryg stiger torsdag morgen 0,4 pct. til 152,70 kr.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier