Jyske Bank ser umiddelbart positivt på Torm-opkøb
Torm har meddelt, at rederiet i et 50/50 samarbejde med Teekay vil overtage OMI for en pris på 29,25 USD per aktie.
Jyske Bank fastslår, at opkøbspræmien er i den lave ende, og banken ser umiddelbart positivt på opkøbet.
- OMI er steget ganske meget den seneste tid efter selskabet satte sig selv til salg. En 5 pct. præmie kan synes lille. Men det skal ses i relation til den seneste tids stigninger. Det ser ikke ud til at det er begyndelsen til en sammenlægning af Teekay, OMI og Torm. Teekay og Torm vil dele aktiverne i OMI, således at Torm får produkt tankerne. Vi fastholder umiddelbart vores Køb anbefaling. Vi tror Torm aktien vil stige fra morgenstunden. Hvor meget er til dels afhængig af udmeldingerne om synergierne, skriver Jyske Bank.