Jyske Bank: Skuffende jobrapport presser EM
NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til højrentemarkedet:
-Skuffende jobrapport den negative stemning fortsætter på EM.
-Ungarn: Premierministeren led et kæmpenederlag i folkeafstemningen. Negativt.
-Polen: Premierministeren ser mulighed for optagelse i fælles mønt i 2012. Positivt.
-Tjekkiet: Hvor høj var inflationen i februar?
-Mexico: Inflationen kom ud nogenlunde som ventet.
Beskæftigelsen faldt med 63.000 i februar mod en ventet stigning på 25.000. Dvs. et svagere tal end forventet. Desuden blev de seneste to måneders beskæftigelsestal nedrevideret med i alt 46.000. De svage beskæftigelsestal øger sandsynligheden for en kraftig rentenedsættelse fra FED på mødet den 18. marts. Risikoaktiver generelt herunder EM fik således ikke hjælp fra den makroøkonomiske front og der er på den korte bane fortsat udsigt til modvind for EM. Alligevel sluttede dagen stort set uforandret for lokalvalutaerne, men det skyldtes nok, at det hele var faldet så meget torsdag. Det meste fokus retter sig pt. mod nyheder fra kreditmarkedet og nyheder omkring den amerikanske økonomi. Derudover vil fokus i denne uge rette sig mod en række østeuropæiske inflationsdata, BNP fra Island, inflation fra Brasilien og rentemøde i Mexico. Læs mere i EM Outlook på www.jyskebank.dk/finansnyt
Markedskommentar
Der var ikke meget hjælp for EM at hente i fredagens amerikanske beskæftigelsesrapport, der var meget svagere end ventet. Til trods for dette, så sluttede lokalvalutaerne dagen stort set uændret, men det skyldtes nok primært, at de faldt med 3-4 procent torsdag. Der er op ad bakke pt. og vi forventer en fortsat nervøs stemning. Fra morgenstunden venter vi en negativ åbning. Vi ser fortsat svækkelse af ZAR og ISK på kort sigt (0-1 måned). I TRY er vi neutrale, men pt. er stemningen meget negativ og kan trække TRY længere ned. Se vores kortsigtede valutaanbefalinger med target og stop loss på www.jyskebank.dk/finansnyt.
Som obligationsinvestor bør man betragte det lange seje træk. Dvs. holde den lange investeringshorisont og se på såvel valuta- som obligationsafkast. Det gælder om at holde fast i de positive makrohistorier som fx Polen, Brasilien, Tyrkiet og Rusland på den lange bane.
Vi er generelt positive langsigtet, men nervøsiteten er aldrig langt væk og investor skal vælge sine investeringer med omhu. Dette er også baggrunden for at vi har droslet ned på negative historier som Ungarn og Island, hvor vi er gået fra KØB til HOLD.
Østeuropa
Ungarn
Premierminister Ferenc Gyurcsany led et kæmpenederlag i weekendens folkeafstemning. Oppositionen havde samlet underskrifter nok ind til en folkeafstemning omkring en række kontroversielle gebyrer på bl.a. lægehjælp som regeringen tidligere har indført. Godt 80 % stemte for oppositionens forslag om at trække gebyrerne tilbage.
Premierministeren er mere populær blandt investorer, da gebyrerne skulle bruges til at nedbringe det offentlige budgetunderskud med. Rent nationaløkonomisk har Ungarn brug for strammere finanspolitik. Ungarn har således kæmpet med store budgetunderskud lige siden landet gik over til markedsøkonomi i starten af 90erne.
Men med et nederlag i folkeafstemningen træk-ker regeringen gebyrerne tilbage og som meningsmålingerne ser ud pt., så er der ikke udsigt til, at premierministeren vil blive genvalgt i 2010. Det man nu kan frygte er, at premierministeren og hans parti begynder at spendere for at genvinde støtte i befolkningen. Dermed vil der gå overbudspolitik i næste valgkamp. Langsigtet er vi derfor fortsat på HOLD i HUF-obligationer. Polen er fortsat klart at foretrække blandt de østeuropæiske alternativer.
Polen
Premierminister Tusk udtalte i slutningen af sidste uge, at optagelse af euroen er sandsynlig i 2012. De fleste iagttagere forventer tidligst, at det sker i 2013. Udtalelsen understreger imidler-tid, at regeringen er fast besluttet på en tidlig optagelse i ØMU'en, hvilket er positivt. 10-årigt rentespænd til Euroland handler 235 basispoint, hvilket er højeste niveau i flere år. Det ser attraktivt ud specielt hvis premierministeren får ret omkring optagelse i den fælles mønt i 2012.
PLN-obligationer må betegnes som en konservativ investering, der har medvind, når det går skidt for de mere risikofyldte valutaer. PLN-obligationer har da også generelt været solstrå-lehistorien i 2008 med positive afkast i såvel januar som februar. Vi fastholder KØB.
Tjekkiet
I dag får vi inflationsdata for februar. I januar tiltog inflationen markant til 7,5 % å/å fra 5,4 % i december. Vi anbefaler ikke at optage finansiering i CZK. Rentespændet mellem Euroland og Tjekkiet er på sølle 25 basispoint, og det er sandsynligt, at Tjekkiet hæver renten med yderligere 25 basispoint inden for de kommende måneder. CZK er styrket med 6,2 % i år og med 10,5 % siden d. 5. september, da vi lukkede ned for CZK-finansiering. Vi ser mulighed for, at EURCZK falder yderligere under 25,0 til et niveau omkring 24,50 (på 0-1 måneders sigt), før der kommer en korrektion til et niveau omkring 26,0 (3-6 måne-ders sigt).
Latinamerika
Mexico
Inflationen kom ud på 3,72 %, hvilket var nogenlunde som ventet. Vi ser uændret rente på 7,50 % på fredagens møde.