Jyske Bank: Tyrkiske inflationstal i vente..

Udgivet den 03-04-2007  |  kl. 08:31  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til højrentemarkedet:

-Inflationstallene er igen tocifrede i Tyrkiet – dagens tal vil vise om det fortsætter.
-Tyrkisk vækst højere end ventet i 3. og 4. kvartal 2006.
-Indonesien: Lavere end ventet inflation i marts. Vi venter rentenedsættelse torsdag.
-Island: Nej til Alcoa-udvidelse. Nedgraderer Moodys de islandske banker i dag?

Mandag gik fint for emerging markets. De fleste lokalvalutaer sluttede dagen stærkere overfor EUR og DKK. Dette skyldes til dels positive nyheder fra Tyrkiet og Indonesien, men også det faktum, at der er igen er ro på de finansielle markeder – et godt klima for risikoaktiver og dermed emerging markets. I går sluttede aktiemarkederne i plus i Amerika og Asien, derfor ventes en positiv åbning på emerging markets. Vi vil dog endnu en gang forbeholde os ret til at være afventende i forhold til igen at anbefale TRY, BRL og IDR-obligationer. Risikoen er simpelthen for stor i forhold til potentialet. Den amerikanske jobrapport kommer fredag, hvor det europæiske marked er lukket. Derfor vil vi ikke ændre vores anbefalinger på denne side af påskedagene.

Østeuropa
Tyrkiet
Ugens vigtigste information fra emerging markets er dagens tyrkiske inflationsdata. Inflationen steg markant i foråret 2006 til 11,69 % å/å i juli og har vist sig kun at falde langsomt – på trods af renteforhøjelser på i alt 425 basispoint i løbet af juni og juli. I februar steg forbrugerpri-serne med 10,16 %. I marts forventer centralbanken (CBRT), at inflationen stiger yderligere – pga. stigninger i administrative priser.

Inflationen kan således nå op mod det øvre bånd på CBRT’s midlertidige inflationsmålsætning på 11,2 %. Hvis inflationen overstiger 11,2 %, kræver det, at CBRT forklarer sig over for regeringen og IMF.

CBRT forventer stadig, at inflationen vil begynde at aftage fra andet kvartal, og at målsætningen på 4 % med udsvingsbånd på +/-2 % kan nås i første kvartal 2008. Det sidste, mener vi dog, er tvivlsomt.

Ved årets udgang forventes nu en inflation på 7,28 % - altså markant over CBRT’s målsætning. Vi venter ikke rentelempelser før tidligst fjerde kvartal, og pt. ser markedet en uændret rente
på 17,50 % ved årets udgang. Risikoen ligger dog på opsiden for renten. Ved investering i TRY-obligationer bør investor derfor holde sig til 1- el-ler 2-årige obligationer. Vi opererer pt. med en HOLD-anbefaling på TRY-obligationer.

I øvrigt fik vi ret positive væksttal fra Tyrkiet i går. 3. kvartal blev oprevideret og 4. kvartal var højere end ventet. Væksten var 5,2 % å/å i 4. kvartal mod ventet 4,2 %, mens 3. kvartal blev oprevideret fra 3,4 % til 4,8 %. TRYDKK steg derfor fra 4,0050 til 4,0250 i går.

Latinamerika
Mexico
Centralbanken har offentliggjort sine inflationsforventninger. Disse bekræfter, at centralbanken ser inflationen toppe i juni 2007, hvor inflationen ventes at toppe i 4,51 %, hvorefter de kommer indenfor målsætningen på 3 % +/- 1 procentpoint i september.

Forventningen til inflationen ultimo året er stort set uforandret i forhold til undersøgelsen i marts. Der forventes en overordnet inflation på 3,66 % mod 3,68 % for en måned siden.. Vi ser frem til inflationstallene på mandag, men venter ingen overraskelser opad. Derfor forventer vi ikke flere renteforhøjelser i denne omgang. Næste bevægelse bliver en nedsættelse.

Asien & øvrige
Indonesien
Inflationen kom ud lavere end ventet for marts. Derfor venter vi, at centralbanken fortsætter med at lempe renten på torsdagens møde. Centralbanken i Indonesien har sat renten ned
fra 12,75 % i maj 2006 til 9 % i marts 2007. På torsdag ser vi en nedsættelse til 8,75 %.

Vi er positive på Indonesien på lang sigt. Obligationer udviser stigninger, den effektive rente falder, men IDR-obligationer er stadig blandt de mest attraktive i Asien. Vi har dog sat IDR-obligationer på hold. Investorer har haft en god forretning igennem de sidste 1½ år og bør derfor overveje at tage profit.

Island
Lørdagens folkeafstemning om Alcoa kunne få lov at udbygge sin aluminiumssmelter i Hafnarfjördur resulterede iet knebent nej. Ud af 12.747 stemmer, stemte 6382 – eller 50,07 % imod. Myndighederne har udtalt, at de accepterer afgørelsen.

Alcoas smelter producerer pt. 180.000 tons aluminium om året. Såfremt det var blevet et ja, så ville kapaciteten være blevet udvidet til 460.000 tons. Dette ville uden tvivl have en stor effekt på den islandske økonomi. I ISK taler vi om en udvidelse til en værdi af 150 mia. ISK. Ingen tvivl om, at dette ville skubbe yderligere til de islandske ubalancer på kort sigt.

Centralbanken advarede i sidste uge i sin Mone-tary Bulletin om udvidelse i industrien kunne tvinge den til at hæve renten igen. Derfor var det ventet, at et nej ville resultere i salgspres på ISK. Men markedsreaktionen var faktisk begrænset. Umiddelbart svækkede ISK sig overfor EUR, men den sluttede dagen nogenlunde uforandret. Markedet har således tolket det positivt, at der ikke bliver skubbet til ubalancerne nu. Vi fastholder vores KØBS-anbefaling på ISK-obligationer. Vi ser fortsat flest risici på opsiden, hvor investor bør holde sig til de korte obligationer.

Moodys har meddelt, at de i dag vil revurdere ra-tingen for mellem 40 og 50 banker. Det er sand-synligt, at de islandske banker, der for nylig blev opgraderet med 5 trin til Aaa hos Moodys bliver nedgraderet igen. Kreditvurderingsselskabet mente, at de var ”too big to fail”, men har mod-taget en del kritik for den holdning, da mange mener, at de islandske banker faktisk er ”too big to rescue” og derfor ikke bør nyde samme rating som den islandske stat.

Såfremt de islandske banker bliver nedgraderet vil det formentlig presse ISK.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder